Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Sorte udsigter for kommerciel radio
Tirsdag 16. maj 2006
Af Stig Hartvig Nielsen
 
"De kommercielle radiostationer kan godt gå hen og få det besværligt efter vedtagelsen af et kommende medieforlig". Det siger formanden for de kommercielle radio- og tv-stationers brancheorganisation KOMM, Carsten Warming. Han advarer om, at de kommercielle stationer er på vej til at glide ud af markedet fordi lytterne går andre veje. De gør de, fordi DR modtaget så store licensmidler - og fordi omkostningsniveauet på de kommercille stationer gør, at der ikke er råd til at lave så god radio som DR kan - og det nye medieudspil vil kun gøre ondt værre: "Det er utroligt synd for det danske radiomarked, at vi ikke har fået gang i det endnu. Der ligger i hvert fald 500 mio. pr. år og venter på os, men det kræver at branchen ikke bliver reguleret hele tiden. Ingen kommerciel virksomhed kan leve med at skulle ændre på sine forudsætninger med så korte mellemrum at kvalificerede dispositioner ikke kan træffes i tillid til en rimelig stabilitet i planlægning og investeringer", fastslår Carsten Warming i en kommentar til radionyt.com.
DR modtager lige så mange kroner i licensmidler til drift af radio - som den kommercielle branche burde kunne generere i reklamemarkedet, konstaterer Carsten Warming.

"Problemet er bare, at en markedsomsætning for kommerciel radio - i størrelsesordenen 350 - 400 mio., ikke garanterer at konkurrencen overfor DR - på f.eks. nyhedssiden, samt den meget brede palet af programtyper som DR producerer i øvrigt - vil kunne matches af de kommercielle stationer selv med den omsætning. Stationerne vil være nødt til at prioritere, og en sådan prioritering betyder af stationerne fortsat vælger musikken som hovedattraktion. Det er forståeligt, og det er klart i overensstemmelse med de kommercielle radiostationers profil, men det ER måske ikke nok", betoner KOMM's formand.

Han erkender, at hvedebrødsdagene med de lokale og regionale lyttere for længst er overståede, hvilket klart ses på det faktum at et enkelte store kendte stationer har lyttertal der går mod frit fald nedad.

DR har reelt sat sig på det hele - fordi de har pengene til at udvikle ikke mindst aktualitets- og nyhedsprogrammer, og Carsten Warming peger også på, at DR er utrolig god til at selektere målgrupperne gennem alle fladerne, fordi man har midlerne at gøre det med - hvilket de kommercielle stationer ikke har, og får det næppe heller.

Warming håber egentlig, at FM5 - og senere udbudte radiokanaler - bliver solgt for en slik. Ellers er han bange for en en gentagelse af Sky Radio-katastrofen.

Og så er der jo lige ophavsretsorganisationerne KODA og Gramex, som der skal yderligere fokus på.

I KOMM håber man, at den nye medielovgivning kommer til at indeholde en bestemmelse om at størrelsen af vederlaget til KODA og Gramex i Danmark ikke må overstige det, der svarer til den gennemsnitlige betaling for samme ydelse i resten af EU.

Gennem KOMM's medlemskab af AER (Association of European Radios) ved man, at EU-kommisionen er begyndt at interessere sig for problemstillingerne - og der er allerede lavet analyser der bekræfter at Danmark ligger blandt de 3 dyreste lande hvad vederlagsstørrelser angår.

Men Carsten Warming kan dog også se lyspunkter i den danske udvikling: "En del af de mellemstore købstadsradioer, og kæder hen over provinsbyerne, genererer faktisk overskud takket være et stærkt lokalt netværk og god gennemslagskraft i befolkningen. Stationerne er et godt alternativ til de større stationer incl. DR, og er vel på denne måde bevis på at den mangfoldighed, som kulturministeren har begrundet det nyt medieudspil med, lever nogenlunde tilfredsstillende enkelte steder".

"Men disse stationer bryder ikke DR´s monopol på at sende radio og nyheder i et attraktivt mix mellem event og traditionel radioproduktion. Mangfoldigheden skal ud og trives i HELE markedet før det bliver sjovt", fortsætter KOMM´s formand.

Han peger også på, at at de kommercielle radiostationers egen indsats for at få bedre forhold er utilfredsstillende: "Den splittelse man ind imellem har kunnet konstatere i vores branche, har nok sendt for mange uheldige og modsatrettede signaler afsted til de mediepolitiske ordførere på Christiansborg. Selv om det ikke er os der lovgiver, må vi erkende at enighed trods alt er bedre end splittelse".

"Der skal være konkurrence i det danske marked - også gerne hård konkurrence, de kommercielle imellem. Men den skal ske i et marked der oplever vækst, med lige vilkår for alle - hvor kvalitet og evne gør udslaget, og ikke i en form der udvikler kannibalisme som følge af et dårligt kunstigt skabt vækstgrundlag", slutter Carsten Warming.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -