Danske Jeannie Mortensen stopper på ubestemt tid med opdateringer af hjemmesiden Hollywoodaction.com for i stedet at bruge mere tid som reporter. Jeannie Mortensen leverer nu indslag fra Hollywood til flere og flere radiostationer i Danmark.
I alt 11 radiostationer sender hver onsdag sidste nyt fra Hollywood med Jeannie Mortensen. Det drejer sig om flg. stationer: Radio Uptown i København, Radio Horsens, Radio Upstairs i Roskilde, SkalaFM i Kolding, Radio Silkeborg, Det ny Kanal 1 i Skjern, POP FM i København, Radio Hirtshals, Radio SydhavsØerne, Radio Køge og Radio Mojn i Aabenraa. |