DR Sjælland på Vadestedet i Næstved holder åbent hus lørdag formiddag, hvor lytterne kan forsøge sig som radioreporter eller møde nogle af P4-stationens værter. Arrangementet sker som led i en fejring af DR Sjællands 50-års fødselsdag.
I dagens anledning sender DR Sjælland et særligt program ’Åbent Hus Radio’ med Maria Hollænder og Anders Bisgaard, som udelukkende sendes ud til publikum. Det er her der er mulighed for selv at prøve kræfter med radiomediet.
Stationen blev grundlagt i 1960 og tog i 2007 navneforandring fra 'Regionalen' til 'DR Sjælland'.
DR Sjælland leverer også indslag til DR TV.
Foto: Zumbainstruktør Pia Møller Gøtze giver René Sabro Pedersen en lektion. (Fotograf: Claus Würtzen, DR)
|