|
Nekrolog over en Nokia 3310
Onsdag 19. december 2007
Af Stig Hartvig Nielsen |
|
Den er sendt på en 30+14 meter lang flyvetur. Den er blevet 'tabt' fra 44 meters højde.
Den er blevet vasket i en bilvask.Og så er den blevet rystet i en malerblander. Det drejer sig om en gammel Nokia 3310 - og et stunt, der har givet Radio Silkeborg masser af omtale og opmærksomhed.
Reaktionerne på telefontesten har været overvældende, fortæller Bo Linde og Søren Christiansen fra Radio Silkeborgs morgenradio 'Morgen Compagniet.'
Lytterne har skrevet forslag via sms til, hvordan telefonen kunne testes - og har beskrevet hvordan arbejdspladser stod stille for at lytte til eksperimentet, og der er indgået væddemål om, hvorvidt telefonen ville overleve endnu en dag.
Men nu er det slut.
En 30 sekunders rystetur i en malerblander - i øvrigt inspireret af Sonofons Super Shaker abonnement - blev dog for meget for den gamle Nokia 3310. Telefonen virkede lige umiddelbart efter rysteturen. Men telefonen kan ikke længere tænde længe nok til at man kan taste pin-kode på den.
Dermed må 'Morgen Compagniet' på Radio Silkeborg med vemod konstatere, at telefonen har foretaget sit sidste opkald.
De to værter overvejer dog - for at få sat en endeligt punktum for telefonen - at skyde den torsdag morgen med et haglgevær.
- - -
Billeder og video kan ses her: http://www.radiosilkeborg.dk/sider/pageeditor.asp?side=138
Se også: http://radionyt.com/artikel/default.asp?id=14607 |
|
Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version |
|
|
|