Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Radio Mojn ventes at få konkurrence
Fredag 22. november 2002
Af Karsten Jensen
 
Den sønderjyske radiostation Radio Mojn har udsigt til at få konkurrence i nær fremtid. Fællesnævnet for Lokalradio og TV i Bov, Lundtoft, Rødekro, Tinglev og Aabenraa Kommuner har flere ansøgninger og henvendelser liggende til behandling.
Radio Jubbas, ved den tidligere Radio Mojn-medarbejder Søren Gullev har gennem længere tid haft en ansøgning liggende hos nævnet. En sag, der har trukket i langdrag da ansøgningen har været en tur oppe at vende i Radio- og TV-Nævnet. Radio Jubbas har tidligere fået afslag på sin ansøgning med den begrundelse, at radioen skulle dække hele nævnsområdet og ikke kun tættere befolkede byområder ligesom nævnet afviste der var plads til to stationer (Mojn og Jubbas) i området. Radio Jubbas ændrede dernæst sin ansøgning til at gælde hele nævnsområdet. Det sønderjyske fællesnævn har foretaget simple cirkel-beregninger af nævnets dækningsområde og fremførte, at der skulle benyttes 12 frekvenser for en tilfredsstillende dækning af kommunerne Bov, Lundtoft, Rødekro, Tinglev og Aabenraa – og endnu flere frekvenser, hvis to stationer skulle dække området. Nævnet har dernæst bedt IT- og Telestyrelsen vurdere den tekniske side af sagen så det kan blive afgjort hvordan området dækkes bedst.

I går har det sønderjyske nævn igen holdt møde, men ingen beslutninger om sendetilladelser er truffet. Til gengæld er sagen igen endt hos Radio- og TV-Nævnet, der igen behandler sagen. Nævnets sekretær forklarer, at sagen måske ender med at blive afgjort administrativt den 18. december i Radio og TV-Nævnet såfremt IT- og Telestyrelsen vurderer, at Radio Jubbas kan dække området med de eksisterende frekvenser. Er dette ikke tilfældet behandles sagen lokalt i Sønderjylland den 19. december, hvor nævnet så tager stilling til hvad der så skal ske.

Nævnet er interesseret i, at en ny radiostation dækker hele nævnsområdet og ikke kun de områder med højest befolkningstæthed. Dette skal ske for, at én radio ikke blot ”skummer fløden” af annoncemarkedet. Derfor er forudsætningen – iflg. nævnet – at der er ordentlige frekvenser. Nævnet vil i øvrigt nødigt udstede sendetilladelser til stationer, der ikke er økonomisk bæredygtige.

Fællesnævnet for Lokalradio og TV i Bov, Lundtoft, Rødekro, Tinglev og Aabenraa Kommuner har tre ubenyttede frekvenser: 90.1 MHz Lundtoft – 106.7 MHz Lundtof / Kliplev og 88.8 MHz Tinglev. Sidstnævnte ændres dog til 99.1 MHz jf. inddragelse af frekvenser til P5.

Hovedmanden bag Radio Jubbas er Søren Gullev, der tidligere har været tilknyttet Radio Mojn. Musikken på Jubbas vil være populærmusik, og man vil i høj grad satse på at være meget synlig i lokalområdet – og så vil Søren Gullev gerne give sønderjyderne et alternativ til Mojn-senderen. Ordet ’jubbas’ er sønderjysk for ’slyngel’.

Foruden ansøgningen fra Radio Jubbas ligger yderligere to henvendelser og venter i det sønderjyske nævn. Den ene ansøgning er fra Radio Plus ved Michael W. Jepsen – som radionyt.com ikke har kunnet træffe. Den anden stammer fra Radioselskabet 2002 ved Niels Hansen. Sidstnævnte forklarer til radionyt.com, at man ikke har afleveret en officiel ansøgning endnu, men at man er ved at lægge sidste hånd på ansøgningen. Radioselskabet 2002 hører under Dagbladet JydskeVestkysten, der i august opkøbte Radio Skala i Kolding.

Radio Mojns chef Steen Sødergreen oplyser, at man ikke selv har indsendt ansøgninger om yderligere tilladelse til radiostationer.

Hvis Radio Jubbas får tildelt en sendetilladelse den 18. eller 19. december kan én eller flere ansøgere ventes at give både Jubbas og Mojn yderligere konkurrence. Ansøgningsfristen for Radio Plus og Radioselskabet 2002 (og evt. andre aktører) i det sønderjyske nævn, er den 3. januar 2003.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -