Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


UK: Whiley og Bowman væk fra primetime
Torsdag 16. juli 2009
Af Stig Hartvig Nielsen
 
To af BBC Radio 1's mest kendte navne: Jo Whiley og Edith Bowman flyttes til weekenden og erstattes af yngre værter. Morgenværten Chris Moyles og drive-time vært Scott Mills fortsætter.

Jo Whiley har sendt formiddagsradio på Radio 1 - kl. 10.00-12.45 - i de sidste 8 år og Edith Bowman har stået for den tidlige eftermiddag - kl. 13.00-16.00 - i nu 5 år.

Når de to værter erstattes af nye og yngre studieværter i, hvad der betegnes som den største ændring på Radio 1 i fem år, så sker det efter kritik fra ikke mindst de kommercielle radiostationer i UK, der kritiserede at Radio 1's lyttere havde en gennemsnitsalder på 33 - og det var ikke just tanken med en ungdomskanal som Radio 1, der har en målgruppe på de 15-29 årige.

Jo Whiley og Edith Bowman forsvinder dog ikke fra BBC. Whiley skal fremover sende lørdag og søndag eftermiddage kl. 13-16, og Bowman får fornøjelsen af at stå tidligt op lørdag og søndag, hvor hun skal stå for morgenradioen 07-10.

Den 44-årige Jo Whiley afløses i formiddagsfladen 10.00-12.45 af 27-årige Fearne Cotton, der nu er mest kendt som vært på Radio 1's hitliste søndag.

Den 35-årige Edith Bowmans tidlig eftermiddag overtages af 23-årige Greg James. Han har tidligere stået for den tidlige morgenradio 04.00-06.30.

Det tidlige morgenprogram vil fremover blive præsenteret af Dev, der hidtil har lavet morgenradio lørdag og søndag.

Ændringerne træder i kraft den 21. september 2009.

Der har været spekulationer om, hvorvidt Chris Moyles var på vej væk fra BBC, men han har netop fornyet sin kontrakt med BBC for ét år.


Foto: Jo Whiley og Edith Bowman


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -