Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Mænd hører mere radio end kvinder
Onsdag 31. marts 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Mænd bruger hver uge markant mere tid på at høre radio, end kvinder gør. På en uge lytter mændene en time og tre kvarter mere radio end kvinderne.
Tallene kommer frem i beregninger, som DR Medieforskning har lavet på baggrund af Gallups Radio-Meter. Tallene indeholder altså ikke den radiolytning, der sker på bl.a. lokale radiostationer, der ikke er med i Radio-Meter målingerne.

Regnestykket er foretaget på baggrund af danskernes radiolytning i de 10 første uger af 2010, men har dog ikke ændret sig meget i forhold til 2009, hvor tendensen var den samme, skriver DR i en pressemeddelelse.

Deler man lytningen ud på de enkelte dage, har mandlige lyttere typisk ørerne i radioen i to timer og 52 minutter hver dag, hvorimod kvinder typisk nøjes med at tilbringe to timer og 36 minutter i højttalerens eller hørebøffernes skær.

Medieforsker Dennis Christensen fra DR Medieforskning tror ikke på, at kvinder bare generelt finder mindre, der tiltaler dem i radioen, end mænd gør. Forklaringen skal nok snarere findes i dét, de arbejder med, vurderer han.

"I typiske mandejob som på byggepladser og i industrien kører radioen flittigt, mens det er sværere at høre radio i nogle af de job, hvor der traditionelt er mange kvinder; for eksempel sygeplejersker, pædagoger eller lærere," forklarer medieforskeren.

I weekenderne, hvor de fleste har fri, er mænd og kvinders radiolytning nærmest den samme - dog fortsat med en lille overvægt til herrerne, påpeger han.

"Hvor mange ellers troede i sin tid, at DAB-radioen især ville begejstre teknologi-fascinerede mænd, er det faktisk kvinderne, der spenderer mest lyttetid på DRs DAB-kanaler. Og af DRs FM-radiokanaler har særligt P4, men også P2 en overvægt af kvindelige lyttere, mens P1 og P3 har en overvægt af herrer blandt lytterne," siger Dennis Christensen.

Tallene afslører også, at kvinder hører to tredjedele af al radio hjemme, og under en tredjedel i eksempelvis bilen eller i høretelefoner på cyklen, mens fordelingen er anderledes hos herrerne. De hører 58 procent af alle deres radiominutter hjemme, men 42 procent ude.


Det lytter kønnene til

Her foregår mænd og kvinders lytning (Gennemsnittet af uge 1-10 i år)

Over halvdelen af alle kvinders lytning foregår på P4
P4 - mænd: 43,4 procent, kvinder: 50,9 procent
P3 - mænd: 22,4 procent, kvinder: 12,9 procent
P1 - mænd: 7,8 procent, kvinder: 5,8 procent
P2 - mænd: 3,6 procent, kvinder: 5,1 procent
DR Hit - mænd: 1,0 procent, kvinder 1,5 procent
P5 - mænd: 0,7 procent, kvinder: 1,3 procent


Foto: Mon det er P1 eller P3, der bliver hørt her? De to DR-kanaler har i hvert fald en overvægt af mandlige lyttere. (Fotograf: Agnete Schlichtkrull © DR)


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -