Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Er der en fremtid…?
Onsdag 22. august 2007
 
UGENS KLUMME: ... altså for kommerciel radio i Danmark - spørger Jesper Sehested Lund i sin klumme den 15. august. Og efterlyser en debat om dette emne ved at stille spørgsmålet ”hvorfor er I af den opfattelse, at danskerne ikke skulle ønske at lytte til kommercielle alternativer…?”. Spørgsmålet stilles til ”skeptikere” overfor kommerciel radio i Danmark. Så jeg burde egentlig slet ikke svare, da jeg ikke er skeptisk – jeg er faktisk helt græsk katolsk overfor kommerciel radio (og tv) – men tager da alligevel gerne handsken op.
Først kan jeg ikke forstå, og har egentlig aldrig kunnet forstå, at de, der er fortalere for liberale tilstande, ikke blot på medieområdet – men på alle samfundsområder – altid efterlyser politisk mod og stillingtagen, og derefter skattekroner til at føre deres liberalisme ud i livet!

Der skal udvises ”den nødvendige politiske handlekraft og i videst mulig omfang ”gives æteren fri”. Og ”den kommercielle sektor skal gives nogle vilkår, som muliggør en rentabel drift”. Hvis dette blot bliver gjort, så skal lytterne / seerne og derefter annoncørerne nok komme. Underforstået – så kan vi klare os selv.

Men hvis kommerciel radio og tv er så attraktivt, hvorfor kommer lytter /seerne så ikke væltende over på frekvenserne?

De ikke-kommercielle anerkender det faktum, at vi kun kan overleve, når der gives offentligt tilskud. Som sagt så mange gange før – så koster reel ytringsfrihed skattekroner, det kan ikke være anderledes.

Men det sjove med disse liberalister er, at de på den ene side hylder princippet ”at lade falde hvad ej kan stå” – men på den anden side, vil de så gerne have statsstøtte. Der er jo også bevilliget 75 millioner i det nuværende medieforlig, så de kommercielle stationer kan leve op til public service forpligtelser – noget de endnu ikke har formået. (I parentes bemærket så er der kun afsat 48,2 millioner til de ikke-kommercielle, der ikke laver andet end public service).

Men tilbage til spørgsmålet – er der en fremtid for de kommercielle medier? Og om danskerne ønsker at lytte til kommerciel radio?

Tja, måske er den enkle forklaring, at vi simpelthen allerede har fået nok. Personligt orker jeg ikke flere reklamer – jeg er fyldt til bristepunktet med tilbud om alt muligt, jeg kan købe som surrogat for et rigt og følelsesmæssigt godt liv.

Jeg ved ikke om danskerne adskiller sig fra så mange andre folkeslag på dette område – men jeg oplever i min dagligdag en udbredt lede overfor reklamer – både de, der kommer til os via æteren, og de, der kommer dumpende ind af brevsprækken – for ikke at tale om alle de reklamer, der overfalder os i busskure og andre steder i det offentlige rum.

Gratisaviserne går ned på stribe – flere og flere postkasser bærer – ikke kun de røde mærkater med ”Nej tak til reklamer” men også de grønne med ”Nej tak til gratisaviser”.

Og hvorfor er det så udbredt i Danmark – muligvis fordi vi allerede har gennemskuet de kommercielle medier, som det de reelt er: Fuldstændig tomme og holdningsløse. Disse medier giver os ikke noget, vi kan bruge til noget – de adskiller sig ikke nævneværdigt fra hinanden – de er så fuldstændig ens – og dermed bliver de også så fuldstændig ligegyldige.

Så skal kommerciel radio (og tv) have en glorværdig fremtid i Danmark, er jeg bange for, I er nødt til at tage jer gevaldig sammen og komme med et produkt, der er markant anderledes end det, vi i dag må lægge øre til.

- - -

Radionyt.com har fire faste klumme-skribenter, der skriver fast hver 4. uge:

Thorkild Ellerbæk:
- Født 1947. Lektor i radiojournalistik på Danmarks Journalisthøjskole. Ekstern lektor på Institut for Medievidenskab, Århus Universitet.
- Har bl.a. skrevet 'Radiobogen' - en grundbog i radiojournalistik og er chefredaktør på http://www.djh.dk/nyhederne

Jesper Sehested Lund:
- 1995-2003: Adm. direktør for SBS i Danmark. Stod bl.a. i spidsen for lanceringen af TvDanmark 1 og 2 (i dag Kanal 4 og 5), adm. direktør for Nordisk Radio Reklame A/S (The Voice og Radio 2)
- 2003-2007: Arbejdende bestyrelsesformand for Talpa Radio Danmark (Radio 100FM + Radio 100 Soft) og Det Danske Radiobureau.
- Driver i dag eget forlag i JSL PUBLICATIONS, som udgiver livsstilsmagasinet VI MED HUND. Er derudover bestyrelsesformand for FastTV A/S, som leverer TV via højhastighedsbredbånd

Gitte Thomsen
- Siden januar 1999 sekretariatsleder for Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer, SLRTV. Fra 2005 også for Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML.
- Uddannet erhvervsproglig bachelor i engelsk og tysk, Aalborg Universitetscenter 1997. Fortid som befaren matros i den danske handelsflåde, samt rejsesekretær i Sømændenes Forbund.
- Pt. næstformand i Danmarks Kommunistiske Parti, DKP.

Ole Søndergaard:
- Cand. jur. og HD(R). Direktør for Radio ABC gruppen med Radio ABC, Radio Alfa og Solo FM i Randers (dækker Kronjylland/Djursland), Radio Skive, Radio Alfa Skive samt Radio Mojn og Mix FM i Sønderjylland. Desuden ugeaviserne 'Din Avis' i Randers og 'Gudenå Bladet' i Langå.
- Direktør for Radio ABC i 1999. Forud bankkarriere i Jyske Bank, bl.a. udstationeret 3½ år i Jyske Bank, Spanien.
- Var med i opstartsfasen i 1988 til den radiostation, som han i dag er direktør for. Han er ligeledes medejer af og sidder i bestyrelsen for moderselskabet, Radio ABC Holding.
- Næstformand i Randers Regnskovs Ejendomsfond og bestyrelsesmedlem i 'Radioerne – Publicistiske radio- og tv-stationer'.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -