Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Grønland: Snart slut med KNR på mellembølge
Fredag 10. december 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
I mere end 50 år er den grønlandske radio, KNR, blevet udsendt på mellembølge. Fra fem forskellige sendepositioner er søvejene og hele den grønlandske vestkyst blevet dækket med KNRs radioprogram. Men den 11. februar 2011 slukkes de fem AM-sendere, og KNR vil herefter kun kunne høres i de grønlandske byer på FM.
Det er Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik i Grønlands Hjemmestyre, der har besluttet at nedlægge de fem mellembølgesendere i hhv. Upernavik (810 kHz), Uummannaq (900 kHz), Qeqertarsuaq (650 kHz), Nuuk (570 kHz) og Simiutaq (720 kHz). Senderne er på mellem 5 og 10 kW.

Fuldmægtig Mads Byrialsen fra Hjemmestyret oplyser til radionyt.com, at mellembølgeanlæggene er meget gamle, og at de derfor ville være dyre fortsat at vedligeholde.

"Samtidig er der et veludbygget net af FM-sendere langs kysten, der dækker alle byer og bygder samt søvejene tæt på beboede områder. Der er derfor meget få, der ikke vil kunne høre KNR-radio via FM-senderne. Det blev som følge heraf vurderet, at de ressourcer, der anvendes til vedligeholdelse af mellembølgeanlæggene, kan anvendes mere optimalt til andre formål," siger Byrialsen videre.

Fiskere og andre sejlende på det åbne hav, fangere, jægere og andre inde i fjordene, personer på indlandsisen, lyttere i Canada m.fl. afskæres dermed nu fra at høre KNR. Fra den 11. februar næste år vil det kun være i de grønlandske byer og bygder, man vil kunne høre KNR. Langt de fleste FM-sendere her benytter sendestyrker på mellem 10 og 50 Watt, og har derfor en meget beskeden rækkevidde.

Mads Byrialsen understreger dog, at der bliver tale om meget få personer, der mister muligheden for at høre KNR, og at det ikke får sikkerhedsmæssige konsekvenser.

Det vil således fortsat være muligt at kommunikere med kystradioen, og der vil fire gange dagligt - året rundt - kl. 08.05, 12.05, 18.05 og 22.05 grønlandsk tid - blive sendt vejrmeldinger på kystradioens VHF-arbejdskanaler. Udsendelserne 12.05 og 22.05 vil være genudsendelser. Fiskere og personer, som færdes i naturen, vil altså stadig kunne høre vejrmeldingen.


Også slut med kortbølge fra Grønland

I de sidste par år er de vigtigste nyhedudsendelser fra KNR blevet udsendt på en laveffekt SSB-kortbølgesender fra den østgrønlandske by Tasiilaq. Disse udsendelser nedlægges også pr. 11. februar.

Mads Byrialsen oplyser, at brugerne på søen skal betjenes af KNR’s vejrmeldinger, der bliver udsendt over de 4 VHF-arbejdskanaler i området. "Der er så vidt oplyst et meget begrænset antal søgående skibe, der er hjemmehørende i Tasiilaq," tilføjer Mads Byrialsen.

Tidligere har der dog været helt andre planer - nemlig at de fem mellembølgesendere på vestkysten skulle erstattes af én eller to kraftige AM-kortbølgesendere, placeret på Telegraføen ved Nuuk. Denne eller disse sendere ville kunne dække ikke bare hele Grønland men også alle de farvande, hvor grønlandske fiskere kommer. Men disse planer blev opgivet.

"Planerne om en AM-kortbølgesender på Telegraføen ud for Nuuk blev nedprioriteret under forhandlingerne om DVBT. Anlægsinvesteringen var mere end 5 mio. kr., og de årlige driftsomkostninger var også høje. Endvidere blev det vurderet, at kun få brugere ville investere i en kortbølgemodtager, samt at kvaliteten i øvrigt ville være tvivlsom og meget afhængig af atmosfæriske fænomener," forklarer Mads Byrialsen.


Den 11. februar 2011 kl. 8 er det slut

Samtlige grønlandske mellembølgesenderne lukkes den 11. februar kl. 08.00 vestgrønlandsk tid. Mellembølgeanlæggene vil blive dekommissioneret straks efter lukning, og opretholdes altså dermed ikke operationsklare i eventuelle nødsituationer. Det ville iflg. Tele Greenland have kostet godt 1.5 mio. kr. årligt at vedligeholde senderene.



Foto: Radioøen ved Nuuk - set fra foden af masten i 1958. (COPYRIGHT: Carl Erik Johannsen)



Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -