Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Aktører vil have sendetilladelser forlænget
Mandag 28. september 2009
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Samtlige lokale radiostationer i Danmark ved i realiteten ikke om de er købt eller solgt. Stationerne har ingen sikkerhed for, om de kan fortsætte deres virksomhed efter 2010 eller ej - altså om mindre end 1½ år. En forlængelse af sendetilladelserne stod derfor øverst på ønskesedlen, da en stribe repræsentanter for de kommercielle lokale radiostationer på et møde på Radiodays med repræsentanter for Mediesekretariatet skulle give deres bud på fremtiden.
Det lykkedes ikke helt for repræsentanterne fra Mediesekretariatet i Styrelsen for Bibliotek og Medier at sætte dagordenen for en arbejdsworkshop lørdag eftermiddag på Radiodays. Embedsmændene havde lagt op til debat om tre hovedspørgsmål:

1) Hvordan skal sendeområder defineres i en fremtidig lokalradioordning. Skal der fx ske en bundtning af frekvenser? Skal der være færre sendere med større sendestyrke?

2) Hvordan skal skønhedskriterierne for uddeling af sendetilladelser være? Alsidighedskrav? Flere formater fra samme aktør? Indholdskrav om fx lokale nyheder og bestemte musikformater.

3) Hvordan skal rammebetingelserne se ud? Hvor lang en tilladelsesperiode skal der være? Skal sendetilladelser frit kunne overdrages til andre aktører.

En stribe aktører fra de kommercielle radiostationer benyttede i stedet lejligheden til at understrege behovet for, at der skal ske en forlængelse af de nuværende sendetilladelser - og at det skal ske hurtigst muligt.

Frederik Meyer, direktør for SBS: "Lad os få en forlængelse af de nuværende sendetilladelser på 5-6-7 år".

Jim Receveur, direktør for Radio 100FM: "Forlæng tilladelserne indtil DAB kommer" .. og skal erstatte FM. Iflg. DR bør det ske allerede fra 1. januar 2015.

Ole Søndergaard, direktør for Radio ABC: "Forlængelse af sendetilladelserne er det vigtigste lige nu. Det har taget os 25 år at få opbygget de net af sendere vi råder over nu til at drive radiostationer. Ludobrik for ludobrik. Det skal ikke bare lige slagtes".

Søndergaards indlæg fik dog kulturministeriets Lars M. Banke til fra salen at udtrykke skuffelse over Ole Søndergaards holdning: "Ja, nu er I kommet til faddet og vil bare fortsætte".

Der blev på sessionen også udtrykt ønske om en oprydning i de mange sendetilladelser, som nogle stationer råder over - og betaler for i dyre domme. Men flere kunne berette, at man i markedet selv er i gang med en oprydning. Således er SBS Radio (The Voice og Nova FM) stort set kommet ud af dyre aftaler med lokale sendetilladelsesforeninger - bl.a. i Århus.

Mads Sommer fra Radio Horsens sagde i sine indlæg, at det er vigtigt nu at få lukket FM og komme i gang med DAB+. Han understregde samtidigt, at det vil være afgørende, at man ikke skal betale mere til KODA og Gramex, selv om man måske får et større dækningsområde på DAB+ end man havde på FM.

Ole Søndergaard pegede på, at DAB+ sendeområderne i Mux 3 bør følge de nye kommunegrænser - i stedet for at følge TV 2-regionernes 13 sendeområder.

Jim Receveur var lidt træt af langsommeligheden og modvilligheden fra IT & Telestyrelsens side. "Det skal tage én måned og ikke et år, at få nye frekvenser," sagde Receveur - og beklagede sig over, at styrelsen har lukket helt af for frekvenser i København.

Repræsentanterne fra Mediesekretariatet understregede, at dialog er vigtig og opfordrede alle, der måtte have forslag og kommentarer til at skrive til sekretariatet.




ANNONCE:
Spil Lyn-Keno for kun 5 kr. Klik her


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -