Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Onsdag 22. september 2004
Hårdtslående radio fra Station 2000
Hårdtslående radio fra Station 2000Den københavnske alternative græsrodsradio Station 2000 på FM 95.5 har lanceret en helt ny hjemmeside og introducerer samtidigt nye programmer som "Mænd er nogle svin" mandag aften og det anarkistiske "Celle 264" lørdag eftermiddag. Sidstnævnte har i øvrigt tapeseret København med en plakatkampagne til fordel for en støttefest. Læs mere

Tirsdag 21. september 2004
DR Byen har stor budgetoverskridelse – mangler 200-300 mio. kr.
DR Byen har stor budgetoverskridelse – mangler 200-300 mio. kr.Prisen for DR Byen bliver dyrere end de tre milliarder kroner - målt i 1999-kroner - der blev forudsat, da byggeriet blev besluttet i 1999. En netop afsluttet budgetgennemgang af det store byggeri viser - stadig målt i 1999-kroner, at der er brug for en ekstra låntagning på to til tre hundrede mio. kroner for at kunne finansiere færdiggørelsen af byggeriet i Ørestad. Læs mere

Tirsdag 21. september 2004
Bergske Blade mulig ny leverandør af nyheder til Radio Viborg
Kriseramte Radio Viborg har fyret radioens nyhedsredaktion og iflg. TV Midt Vest er der udsigt til, at De Bergske Blade kan blive ny leverandør af lokale nyheder til Radio Viborg, når radioens sidste journalist stopper 31. januar 2005. Det vil i praksis sige Viborg Stifts Folkeblad, der dermed vil sikre sig et totalt monopol på nyhedsformidling i Viborg. Baggrunden for at Radio Viborg lukker nyhedsredaktionen er - iflg. TV Midt Vest - det svigtende salg af nationale reklamer. Salget af lokale reklamer går godt. (SHN)

Tirsdag 21. september 2004
Radio Viborg fyrer alle journalister
Radio Viborg fyrer alle journalisterRadio Viborg har fyret radioens nyhedsjournalister: Lars Viborg - efter 17 års ansættelse og Dan Jensen - efter 6 års ansættelse. Derudover stopper journalistpraktikant Thea Frydland ved praktikperiodens udløb. Radio Viborg har siden starten i 1984 lagt meget vægt på en lokal nyhedsformidling og havde på et tidspunkt 5 fuldtidsansatte journalister. Fyringen af de tre nyhedsjournalister berører ikke radioens sportsjournalist, Jens Ole Sørensen, der fortsætter uændret. Trods gentagne forsøg har det i dag tirsdag ikke været muligt, at træffe Radio Viborgs direktør, Claus Broe, for en kommentar. (SHN)

Tirsdag 21. september 2004
SBS opgiver mellembølge
SBS Radio A/S har meddelt Radio- og tv-nævnet, at man ikke ønsker at benytte sig af muligheden for at opnå sendetilladelse på mellembølgefrekvenserne. SBS var ellers de eneste, der var interesserede i at betale en kvart million kroner årligt for tilladelsen til at sende på 1431 kHz samt tre lokale frekvenser. Men det bliver der altså ikke noget af. Fra Radio- og tv-nævnet oplyses det overfor radionyt.com, at det nu er en politisk afgørelse, hvad der skal ske med de ledige mellembølgefrekvenser. (SHN)

Mandag 20. september 2004
DRs bestyrelse og direktion i magtkamp
Medarbejdere i DR mener, at ægteskabet mellem direktion og bestyrelse kan ende med en skilsmisse. Et konsulentfirma har forsøgt at finde veje til et bedre samarbejde mellem parterne. Læs mere

Mandag 20. september 2004
DR slår et slag for DAB-kanalerne
Resten af 2004 vil DR slå et ekstra slag for de snart 17 forskellige digitale radiokanaler på DAB. Foreløbigt har DR planlagt at tage to omgange med radio- og tv-spot, hvor DAB-kanalerne præsenteres for lytterne og seerne, samtidig med at et display med foldere nu er at finde i mange radiobutikker. Læs mere

Mandag 20. september 2004
DR høster priser på årets Prix Italia.
DR Ung og DR Dokumentar vinder hver en Prix Italia. Radio Drama hædres med en 'Special Mention' og DR Undervisning fik en nominering på en af de mest prestigefyldte priskonkurrencer i radio-tv-sammenhæng. Læs mere

Mandag 20. september 2004
Radio 3 opruster på journalistikken
Fyens Stiftstidende kaster sig nu for alvor ind i kampen om radiolytterne på Fyn. Alle avisens journalister skal lære at lave radio - og det skal ske på den af avisen delvist ejede Radio 3. Målet er at hugge lyttere fra DRs regionalradio, Radio Fyn. Læs mere

Fredag 17. september 2004
"Flytning til Århus betyder at P3 lukker"
"Flytning til Århus betyder at P3 lukker"Konsekvensen af at flytte P3 til Århus vil være at P3 reelt lukker. Det siger tillidsrepræsentant for P3-medarbejdere i afdelingen 'DR Journalistik og Underholdning', Mikala Dirckinck-Holmfeld, i en kommentar til radionyt.com. Hun slår fast, at de studieværter der i dag arbejder på P3, ikke agter at tage med til Århus, og dermed vil der iflg. Mikala Dirckinck-Holmfeld kun være en tom skal tilbage med navnet P3, som lytterne vil vælge fra. Læs mere

Fredag 17. september 2004
Airplay chart top 20 - uge 37
‘Maroon 5’ er ikke længere den mest spillede sang i dansk radio. Sangen ‘This love’ er fortrængt til 2. pladsen. Læs mere

Torsdag 16. september 2004
Børneradioer skal dyste i Danmark
DR har udsendelser fra 'Junior', 'Radio for dig', 'Piccolo' og 'Fabulatoriet' med, når Nordens bedste radioprogrammer for børn mellem tre og 14 år skal kåres i oktober. Det sker umiddelbart før efterårsferien, når DR Radio er vært for den fællesnordiske konkurrence, Prix Nordica 2004 på kursus- og konferencecentret Kollekolle nær Værløse fra den 4.-6. oktober. Læs mere

Torsdag 16. september 2004
Christian Scherfig udpeget til ny formand for Radio- og tv-nævnet
Kulturminister Brian Mikkelsen har i dag udpeget advokat Christian Scherfig, der er partner i advokatfirmaet DLA Nordic A/S, til ny formand for Radio- og tv-nævnet. Han har bred erfaring inden for medieverdenen, bl.a. som mangeårigt bestyrelsesmedlem for Clear Channel Radio/Radio 2 i Danmark og senest som næstformand for bestyrelsen for TV 2/DANMARK A/S. Christian Scherfig fratræder sin post i bestyrelsen for TV 2 som følge af beskikkelsen som formand for Radio- og tv-nævnet. Læs mere

Torsdag 16. september 2004
Radio 100FM fortsat kun 160 W i Århus
Radio 100FM udsendte i går onsdag en pressemeddelelse, hvor man kunne få indtryk af, at stationen skulle have skruet op for sendestyrken i Århus på 106.5 MHz. Det er ikke tilfældet. Adm. direktør for Radio 100FM Jim Receveur præciserer, at der er tale om, at man har fået en ny sendeposition, der giver langt bedre dækning i Århus. Tidligere sendte man fra en fredet bakke hos en landmand - men nu er antennen opsat på en professionel mast, nemlig STOFA masten i Århus, og det betyder bedre modtagelse for lytterne i Århus. (SHN)

Torsdag 16. september 2004
Sprogøe læser 'Det forsømte forår' på DR
Sprogøe læser Det forsømte forår på DRDen digitale radiokanal DR Plus mindes Ove Sprogøe med skuespillerens oplæsning af Hans Scherfigs roman 'Det forsømte forår' - i fuld længde. Oplevelsen tager omkring seks timer, og lytterne kan springe på kl. 05.00, 11.00, 17.00 og 23.00 på søndag den 19. september. Sprogøes oplæsning af Scherfig romanen er 30 år gammel og blev sendt første gang i 1974. (SHN)
[<] 1 2 3 4 5 6 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -