Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Derfor forlod Lasse Rimmer Radio 100FM - og derfor vender han tilbage
Tirsdag 24. juni 2008
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Når Lasse Rimmer i september sidste år stoppede som morgenhyrde på Radio 100FM var det først og fremmest for at få mere tid sammen med familien, men også fordi han var lidt træt af, at 100FM kun dækkede halvdelen af landet. Men nu har stationen lagt en aggresiv strategi for at få flere frekvenser over hele landet. Og så regner Rimmer også med at der kommer en frekvensreplanlægning, med mindre politikerne "er så store idioter, at de lader sig overbevise om, at den elendige og forældede DAB-teknologi er radios fremtid". Det skriver Rimmer på sin blog. Udover DAB, benytter Lasse Rimmer også lejligheden til at lange ud efter sin gamle kollega Lars Hjortshøj.
Lasse Rimmer var godt træt af, at skulle høre og læse om "de fjolser (i dag husker jeg sjovt nok kun at en af dem hed Henrik Qvortrup), der forudsagde, at Morgenhyrderne ikke ville overleve Lars Hjortshøjs afgang," som Rimmer formulerer det på sin blog. Lasse Rimmer havde dog immervæk været morgenhyrde i tre år på Radio 100FM, og fik ret i, at stationen ikke mistede én eneste lytter pga. Hjortshøjs exit.

Til gengæld mistede 100FM en del medarbejdere. Det var Lars Hjortshøj, der i stor stil shanghajede omkring halvdelen af holdet bag Morgenhyrderne over til konkurrenten og dødssejleren TV 2 Radio. Lasse Rimmer skriver det på denne måde: "Det irriterer mig stadigvæk, at Lars gjorde sit bedste for at udhule min mulighed for at fortsætte den radiosucces vi sammen havde skabt ved direkte at gå efter at shanghaje omtrent halvdelen af holdet bag."

Havde 100FM mistet bare en medarbejder mere - end tilfældet var - til TV 2 Radio, så havde Lasse Rimmer været nødt til at kaste håndklædet i ringen: "Iikke fordi jeg ikke troede på mine eller holdets evner, men simpelthen fordi holdet ville være så amputeret, at det ville være for vanskeligt at genetablere de mistede kompetencer omkring værterne. Så meget mere ironisk var det at se Lars selv miste gejsten efter mindre end to en halv måned hos sin nye arbejdsgiver." Skriver Lasse Rimmer, og tilføjer, at han finder det ærgerligt for de folk der droppede arbejdet på et succesrigt morgenshow, "blot for at se kaptajnen på deres nye skude springe over bord og svømme mod solnedgangen efter få uger."

Når Lasse Rimmer - sammen med Charlotte Vigel og Jacob Wilsen - vender tilbage til morgenfladen på 100FM - i øvrigt mandag den 18. august - så hænger det bl.a. sammen med, at 100FM går efter at blive en landsdækkende radiostation. Han peger på 100FM's nye strategi med at sikre sig en stribe frekvenser rundt omkring i landet - eller en forhåbentligt kommende replanlægning, der med syvmileskridt vil bringe 100FM tættere på målet om at blive landsdækkende.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -