Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Per Jauert tager fejl i sag om dækning
Fredag 11. august 2006
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Per Jauert fra Århus Universitet har i dag til MediaWatch udtalt, at Sky Radio fra starten naturligvis har kendt betingelserne - herunder IT- & Telestyrelsen udregningsprincipper for dækning. Jauert udtalte: "At der kan anvendes - og bliver anvendt - andre udregningsmetoder i andre lande kommer ikke den sag ved". Netop dét er grundlæggende forkert, siger Kasper Krüger fra Sky Radio i en reaktion på Jauerts udmelding. Krüger konstaterer, at Danmark i 50 år har fulgt de internationalt aftalte planlægnings- og beregningsmetoder for FM-radio, men at - da man planlagde FM5-nettet - brugte IT & Telestyrelsen helt andre principper - UDEN at fortælle det.
Lige siden den første FM-frekvenskonference, der fandt sted i Stockholm 1952, har Danmark fulgt de internationalt aftalte planlægnings- og beregningsmetoder for radio på FM-båndet.

Den flerårige debat om replanlægning af FM-båndet handlede i stor udstrækning om, hvorvidt Danmark skulle fravige de internationale ITU-normer, for i stedet at benytte normer der accepterede flere forstyrrelser med henblik på at finde plads til flere radiokanaler, forklarer Kasper Krüger. Han peger på, at konklusionen på re-planlægningsdebatten - forud for auktionen i 2003 - blev, at Danmark IKKE ville fravige den 50 år gamle frekvenspolitik, før der var indhentet praktiske erfaringer fra Nederlandene.

DRs 3 landsdækkende radiokanaler samt den 4. landsdækkende radiokanal, der var i udbud, er alle planlagt og beregnet helt i overensstemmelse med ITU's internationale retningslinier. Det har DR bekræftet flere gange.

DR har også peget på, at IT- og Telestyrelsen ved beregning af FM5-dækningen benyttede en metode, der giver en højere beregnet dækning, end hvis der bruges den metode, der anvendes for DR.

Kasper Krüger konstaterer, at det det ingen steder i udbudsmaterialet ved auktionen i 2003, eller andre steder fremgik, at IT- og Telestyrelsen havde valgt at fravige 50 års dansk frekvenspolitik og internationale retningslinier, da man beregnede dækningen for den femte radiokanal.

"Det fremgik ingen steder, at den femte radiokanal skulle sende i en dårligere kvalitet end DR, og acceptere flere forstyrrelser. Tværtimod hed det sig, at hele det politiske formål med den femte radiokanal var at bryde DRs monopol på landsdækkende radio. Det kræver selvsagt, at den femte radiokanal og DR sender i samme kvalitet til de 78 pct af befolkningen, der skulle have adgang til dette "monopolbrud"", siger Kasper Krüger.

Han hæfter sig ved, at det i øvrigt først var efter meget langvarige drøftelser med Radio- og TV-nævnet, at nævnet oplyste, at der var benyttet en helt særlig metode, der fraveg ITU-normerne.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -