Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Nævn lover hurtig reaktion mod 100FM
Torsdag 13. november 2008
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Hvis Radio 100FM ikke betaler koncessionsafgiften for næste års sendetilladelse på 22.5 mio. kr. senest på mandag, så vil stationen hurtigt mærke følgerne. Det siger formand for Radio- og tv-nævnet, Christian Scherfig. Samtidigt forbereder Radio 100FM en stævning mod den danske stat, hvis der ikke findes en politisk løsning nu.
"Store sager kræver hurtige reaktioner. Derfor vil vi ikke lade behandlingen af en eventuelt manglende betaling vente til næste ordinære møde i nævnet. Vi vil i givet fald hurtigt træffe en beslutning," siger Christian Scherfig til Ritzau. Han tilføjer, at det ikke kan komme på tale at nedsætte afgiften - f.eks. til omkring 10 mio. kr.

Det er Radio 100FM, der selv har foreslået at koncessionsafgiften kunne sættes ned til omkring 10 mio. kr.

"Hvis vi ikke kan finde en løsning via dialog inden mandag, er vi nødt til at stævne staten. Så håber vi, at vi kan finde en løsning med en mindre betaling, mens en retssag er i gang," siger adm. direktør for Radio 100FM, Jim Receveur, til Berlingske Business.

Han understreger, at Radio 100FM gerne vil fortsætte med at sende radio, men at man ikke kan klare at der ingenting gøres. Radio 100FM har siden juli forsøgt at få ændret størrelsen af betalingen for sendetilladelsen.

Jim Receveur efterlyser politisk vilje til at finde en løsning

"Jeg er overrasket over, at de (politikerne. /red.) siger, at der ikke er noget, der kan gøres. Vores advokater siger, at de kan gøre en række ting. Spørgsmålet er om der er vilje. Hvorfor spørger de ikke Kammeradvokaten, om man kan acceptere et mindre beløb, mens der kører en retssag?,” siger Jim Receveur til Berlingske Business.

Kulturminister Carina Christensen er i Canada og vil ikke kommentere sagen. Men fra kulturministeriet lyder det i dag overfor Berlingske Business, at Radio 100FM ikke skal regne med nedslag i prisen for næste års sendetilladelse.

Kontorchef i ministeriet Lars M. Banke vurderer, at mulighederne for at hjælpe Radio 100 FMs ejer, Talpa Radio, er yderst begrænsede.

"Jeg mener, at det forhold, at de har vundet det i en auktion sætter meget, meget snævre grænser for, hvad man kan gøre for Talpa,” siger han.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -