Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Mindst 40 mio. kr. for FM5
Onsdag 17. maj 2006
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Talpa (Radio 100FM) tror at den femte radiokanal - som Sky Radio tidligere betalte 54 mio. kr. for årligt - ved auktionen den 23. august vil komme til at koste over 40 mio. kr. TV 2 mener, at kanalen skal koste under 40 mio. kr.
Radio 100FM's bestyrelsesformand Jesper Sehested Lund siger til Børsen, at han vurderer FM5 til at være "plus 40 mio. kr." værd. Med til historien høres dog, at det også er i 100FM's interesse, at prisen for FM5 kommer så højt op som muligt. Jo mere FM5 koster, jo mere er deres egen FM6 værd.

"Men kigger man forretningsmæssigt på det, og hvad vi tror, at FM6 er værd, så er 54 mio. kr. i overkanten, men den skal jo ikke gå for hverken 10 eller 20 millioner kroner. Det er landets eneste kommercielle landsdækkende radiostation. At den sidste gang ikke var nogen succes har i mine øjne ikke noget at gøre med de 54 mio. kr. Det har noget at gøre med, at Sky gjorde det umanerligt dårligt. Deres lytning lå under Radio 100FM's, men de havde den dobbelte dækning. Sky gjorde det..., og det kan man tillade sig at sige nu, for de er ikke i markedet længere - men de gjorde det faktisk rigtig dårligt", siger Jesper Sehested Lund til Børsen.

Hos TV2, der ligesom Radio 100FM gerne vil have en landsdækkende radiokanal, siger økonomidirektør Anders Kronborg, at man forventer, at FM5 sælges for under 40 millioner kr.

"Jeg sad jo et andet sted og regnede på det, da den var i udbud sidst. (Berlingske Officin, red.). Jeg var meget overrasket over, at den kom op på 54 mio. kr. Måske kommer der nogle gale mennesker og gør det igen. Det ved vi ikke. Men udgangspunktet er, at den må gå væsentlig lavere", siger Anders Kronborg.

Det forhold, at der på FM5 nu må sendes regionale nyhedsudsendelser betyder, at TV 2 er parate til at betale lidt mere for kanalen, end man ellers ville have gjort.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -