Radio- og tv-nævnet havde frem til den 1. juli 2001 til at studere og diskutere de seks ansøgninger, der var kommet ind til at drive den 4. landsdækkende FM kanal, men det tog kun en time for Nævnet at beslutte, at DR skulle have den ledige kanal. Mødet i dag mandag er det første møde Nævnet holdt om sagen.
Udvælgelsen af DR skete iflg. nævnets formand, juraprofessor Mogens Koktvedgaard, alene på en kvalitetsmæssig vurdering. Han siger til Politiken: ”Vi har omtrent i bogstaveligste forstand benyttet os af målebånd. Programfladen fra de seks ansøgere er stillet over for hinanden, så vi har kunnet bedømme deres tilbud hen over dagen og ugen. Og i forhold til de stramme udbudsbetingelser var det på denne baggrund ikke et problem for nævnet i enighed at pege på Danmarks Radio. Der er tale om en helt klar afgørelse i relation til det bundne mandat, som vi var udstyret med”.
TV3’s informationschef Niels Jørgen Langkilde undrer sig over, at nævnet så hurtigt kunne træffe en beslutning til fordel for DR, og siger videre til Berlingske Tidende: ”Jeg ønsker DR tillykke - om man også kan ønske lytterne tillykke, er en anden sag. De havde haft langt større gavn og glæde af, at et af de private konsortier kom til. Nu får vi ikke et monopolbrud på landsdækkende radionyheder,” siger han.
Nævnets beslutning overrasker ikke medieforskeren, professor Jørgen Poulsen fra RUC siger til Politiken: ”Udbudsvilkårene var formuleret så relativt detaljerede, at der er en høj grad af logik i at vælge DR. Andre ansøgere kunne godt påberåbe sig at have forstand på disse områder, men på forhånd måtte man sige, at DR var klar favorit. Derfor kan man godt undre sig over, hvorfor kanalen overhovedet skulle sendes i udbud, eftersom der næsten var taget stilling på forhånd. Og eftersom der ikke herhjemme er tradition for denne type licitation, er det til at forstå, hvis nævnet ikke turde anlægge mediepolitiske eller hypotetiske overvejelser om, hvad der ville komme ud af at give kanalen til en anden ansøger. Måske har det også spillet ind, at nævnet ikke umiddelbart har muligheder for at kontrollere eller sanktionere koncessionshaveren, hvad der taler for at vælge det sikre og velkendte som DR frem for en ubeskreven ansøger. Men mediemæssigt ville det efter min opfattelse have været langt mere interessant, hvis en af de øvrige
Niels-Jørgen Langkilde siger til Politiken: ”Nævnet havde gode tilbud at vælge imellem, også andre end vort, men med denne afgørelse har vi mistet muligheden for det monopolbrud og den nyskabelse, som kunne give dynamik i æteren. Beslutningen indebærer også et farvel til landsdækkende radioreklamer, som andre steder i Europa er udbredt. Ganske vist resterer den femte kanal, men den bliver ikke landsdækkende, og frekvensmæssigt er den klart ringere end den fjerde. Dette var sidste mulighed for et monopolbrud, som ville komme alle danskere til gode. I stedet går kanalen til DR, som har så mange muligheder i forvejen. DRs stærke monopolstilling på radioområdet er uhørt i Europa". |
