Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


'Sprogminuttet' på P1 vender tilbage
Onsdag 23. september 2009
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DR P1 sætter fokus på brugen af det danske sprog, når kanalen den 28. september - efter mange års pause - tager hul på en serie daglige, korte historier om dansk sprogbrug under overskriften ’Sprogminuttet’. Indslaget, der har Sarah O’ Neill von Essen som tilrettelægger, vil være båret af nysgerrighed og kærlighed til sproget, og sendes hverdage kl. 12.42.
Sprogminuttet er en radioklumme med fokus på brugen af det levende, danske sprog - om kærligheden til sproget, om nye udtryk og om gamle ords historie.

Programmet har premiere på mandag den 28. september 2009, en uge før DR den 5. oktober afholder sit andet store sprogsymposium i Koncerthusets Studie 2. Dette symposium betegnes som et vigtigt led i DRs bestræbelser på at øge fokus på det danske sprog, og ikke mindst på mediernes rolle i forhold til sproget.

I hvert af de 1½ minutter lange udgaver af 'Sprogminuttet' fortæller danske forfattere om deres yndlingsord, og mindes pudsige ord fra deres barndom. Sprogfolk fra Københavns Universitet, Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab medvirker med introduktioner til nye ord og forklaringer på gamle.

Lytterne kan desuden møde en lang række professionelle sprogbrugere, der arbejder med sproget på mange forskellige måder og ofte med en personlig indfaldsvinkel - bl.a. forfattere som Suzanne Brøgger, Ib Michael, Benny Andersen, Pia Tafdrup og Jørgen Leth, sprogforskere som Jørn Lund, der var med til at lave de første Sprogminutter på P1 for tyve år siden, og musikere som bl.a. Sys Bjerre, der fortæller om deres brug af sproget i deres sangtekster.

P1 producerer i første omgang cirka 400 af de små programmer, som lytterne kan møde på flere forskellige måder:

Ud over den faste sendetid på P1 på hverdage kl. 12.42 vil der komme små genhør forskellige steder i P1’s sendeflade mellem andre programmer - og endelig vil de kunne høres på nettet, på dr.dk/sprogminuttet. Her vil man løbende kunne høre og podcaste de producerede programmer - altså også før de sendes på P1. De første programmer kan høres på nettet fra fredag den 25. september.


Foto: Sarah O' Neill von Essen, tilrettelægger på 'Sprogminuttet' på P1. (Fotograf: Nana Reimers)


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -