Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Staten kritiseres for TV 2-redning
Onsdag 18. juni 2008
Af Karsten Jensen
 
Både Radio 100FM’s direktør og direktør for det lukkede Sky Radio i Danmark, Jim Receveur og Kasper Krüger, kritiserer statens redningsforsøg af TV 2. Radio 100FM har sat sine advokater i sving med at kigge på sagen og Kasper Krüger mener, at TV 2 Radio bør gå konkurs og ikke blot overgives til SBS Radio.

”Forudsætningen for, at den statsejede virksomhed TV 2 fik lov til at bevæge sig ind på radiomarkedet var, at man havde penge til det. Radioen har foreløbig kostet TV 2 cirka 200 millioner kr. De penge har man ikke haft,” siger Sky Radio A/S’ direktør i Danmark, Kaper Krüger, i dag til Berlingske Business.

I forvejen har det været frygtet, at der ikke ville være fair konkurrence hvis TV 2 ved den første radioauktion i 2003 kunne byde på FM5, det sendenet som Sky Radio og senere TV 2 erhvervede. Kulturminister Brian Mikkelsen (K) påpegede dengang i et brev til Sky Radio at en TV 2-erhvervelse ville ske på markedsøkonomiske investorprincipper.

Senest har TV 2 kastet håndklædet i ringen og lavet en aftale med SBS Radio om TV 2 Radio. TV 2 Danmark har lånt 500 millioner kroner af staten, da radioeventyret har kostet dyrt – og et underskud har meldt sig for TV 2.

”Det betyder, at det ikke er foregået på markedsvilkår og at alle dem, der var bekymrede i 2003 har fået ret i deres antagelser. TV 2 Radios ageren på markedet er finansieret af et statslån, der formentlig er ulovlig statsstøtte,” siger Kasper Krüger, der ifølge avisen mener det var bedre om TV 2 Radio var gået konkurs.

Til Berlingske Business siger direktør for Radio 100FM, Jim Receveur, at man nøje undersøger hvad staten støtter, og udtrykker glæde over, at det kommercielle ikke igen kun skal bæres af én aktør, hvis eksempelvis TV 2 Radio blev erklæret konkurs:

”Det er godt for mig, at der er en anden stærk aktør på det kommercielle radiomarked, men jeg bliver jo straffet for, at jeg har betalt 22,5 mio. kr. om året til staten de seneste fem år.”

Kulturministeriets afdelingschef, Jesper Hermansen, kommenterer sagen til Berlingske Business og erkender at kriseløsningen ikke er sket på fuldstændige markedsvilkår:

”Jeg mener ikke, at der er et specifikt problem om radioen. Vi er i en situation, hvor TV 2 er i akut likviditetskrise og hvor staten må gå ind og hjælpe. Det er klart, er man ikke fungerer fuldstændig på markedsvilkår i sådan en situation”.

TV 2’s direktør, Merete Eldrup, afviser at det var en mulighed at lade TV 2 Radio gå konkurs.

Læs mere:
http://www.business.dk/article/20080618/medier/80618040/






Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -