Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Viborgs Kirkeradio fylder 25
Tirsdag 16. juni 2009
Af Stig Hartvig Nielsen
 
For 25 år siden - den 17. juni 1984 - sendte Viborg Kirkeradio for første gang på Radio Viborg. Det var en gudstjeneste fra Asmild Kirke, og lige siden har Viborg Kirkeradio sendt en gudstjeneste hver søndag aften over den lokale radiostations frekvenser. Nu sker det hver søndag kl. 20-21 på Favorit FM. Med 64 sogne tilknyttet er Viborg Kirkeradio Danmarks største.

Historien om Viborg Kirkeradio tog sit udgangspunkt den 6. marts 1984, altså et par uger inden Radio Viborg gik i luften, skriver Viborg Stifts Folkeblad. Efter initiativ af sognepræst Laust Kristensen blev der holdt et møde med en stribe kirkefolk fra Viborg-området. På mødet vedtog man, at de 18 menighedsråd i Viborg Domprovsti skulle opfordres til at indgå i et samarbejde om en kirkeradio i Radio Viborg.

I maj blev der holdt stiftende generalforsamling i Viborg Kirkeradio, og derefter gik en arbejdsgruppe i gang med at kontakte alle kirker i en radius af 25 kilometer fra Viborg, i alt 40 kirker.

Der blev lavet en aftale om fast sendetid på Radio Viborg søndag aften, og den første gudstjeneste blev altså sendt den 17. juni 1984.

25 års jubilæet markeres ved en festgudstjeneste i Houlkær Kirke i morgen onsdag den 17. juni. Gudstjenesten optages - naturligvis - og vil kunne høres på kirkeradioen søndag aften den 21. juni.

25-års jubilæet markeres desuden med udgivelsen af et festskrift, hvor de tidligere formænd - og den nuværende - skriver om deres perioder. Viborg Kirkeradio har haft blot fire formænd gennem de 25 år.

Man kan læse meget mere om Viborg Kirkeradio på hjemmesiden: http://www.kirkeradio.dk/ . Her kan man bl.a. også høre eller genhøre de forskellige gudstjenestetransmissioner og læse Viborg Kirkeradios eget blad VIKRA.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -