Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Bornholmer vandt en dag med RUO
Fredag 1. november 2002
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Gitte Grønfeld Wille fra Svaneke på Bornholm blev i dag kl. 11.55 kåret som vinder af konkurrencen 'Vind et orkester', som Post Danmark har udskrevet i samarbejde med DR RadioUnderholdningsOrkesteret og P3's Strax. Forslaget fra den bornholmske lytter lød på, at give Hammershus Slot tilbage til svenskerne for en enkelt dag. Dermed vil Gitte skabe en kulturbro mellem Sverige og Danmark - og slå en streg over 4-500 års ævl og kævl mellem de to broderfolk, om alt fra national suverænitet til landskampe i fodbold, med DR RadioUnderholdningsOrkesterets hjælp.
Det svenske flag skal have lov at veje over den gamle slotsruin den ene dag, og Gitte forestiller sig desuden det 42 mand store orkester suppleret med svenske solister som f.eks. Bo Kaspers, Lisa Nilsson og Patrick Isaksson.

Dermed fortsætter DR RadioUnderholdningsOrkesteret og Post Danmark faktisk den smukke linje fra sidste konkurrence, hvor der blev skabt fred på Ærø med et brag af en koncert.

Juryen (billedet), der bl.a. består af sponsor- og PR chef fra Post Danmark Jørgen H. K. Jepsen, DRs Natascha Crone, bandet Filur, Pernille Rosendahl fra bandet Swan Lee samt Straxvært Morten Resen, udtaler bl.a. i deres begrundelse for valget af vinderen:

'Ved at sende DR RadioUnderholdningsOrkesteret til Bornholm i år vil vi gerne vise, at I som bornholmere er elsket af resten af Danmark.'

Så der bliver endnu engang tale om en koncert i fredens og harmoniens tegn, såvel nationalt som på internationalt niveau!

De to andre finalister - fra henholdsvis Fredericia og Middelfart - havde i øvrigt også et par opfindsomme forslag på banen: Dels en gigantisk fødselsdagskoncert for alle i hele Danmark der fylder 30, dels en 'Store Pjækkedag', hvor stressede nutids-Danmark skulle sætte tempoet ned til stenalderniveau, og nyde musikken.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -