Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Radio fremmer musiksalget
Mandag 18. april 2005
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Pladebranchen præsenterer i dag en undersøgelse om sammenhængen mellem radiolytning og musikkøb. Rapporten konkluderer, at der er en sammenhæng mel- lem radiolytning og pladekøb. Enten ved at radiolytterne køber de plader, de har hørt i radioen, eller ved at de undlader at købe musik, de har hørt i radioen. Store dele af rapportens konklusioner svarer til DRs erfaringer og undersøgelser. "At radioen fremmer musiksalget er en kendsgerning, som vi får demonstreret hver gang, der udgives en plade, og pladeselskabet trygler os om at spille den i radioen. Uden radioeksponering er det svært for nye bands at slå igennem," fastslår DRs radiodirektør Leif Lønsmann i dag i en kommentar til rapporten.
"At det så ikke er alt musik, der spilles i radioen, som lytterne efterfølgende farer ned og køber, er jo meget naturligt. Og at radiolytning som sådan skulle afholde folk fra at købe plader er noget mere tvivlsomt. Hvis man ser på rapportens egen liste over de mest solgte kunstnere i 2004, præges den voldsomt af navne, der er blevet kraftigt eksponeret i især DR. To af udgivelserne (MGP og 'Drengene fra Angora') er simpelthen "skabt" af DR, og flere af de andre kunstnere (Swan Lee og Nephew) er blevet kraftigt eksponeret af DR," siger radiodirektøren iflg. en pressemeddelelse fra DR.

Rapporten bekræfter endvidere, at radiolytternes interesse for musikken - og for at købe den, øges betydeligt af de oplysninger, der gives om musikken, der spilles i radioen. Rapporten fremhæver, at især DRs radiokanaler fremmer interessen for musikken ved at informere om den.

Leif Lønsmann kan ikke være mere enig: "Lytterne er stærkt interesserede i at vide, hvad de hører, og det glæder mig, at ikke mindre end 68 procent af de adspurgte eksplicit nævner DRs radiokanaler som stedet, hvor de får disse informationer. På FM-kanalerne præsenteres musikken som hovedregel med sådanne oplysninger, og på de digitale kanaler på DAB og Internettet kan man se kunstnernavn og titel på radioens display, hvilket vi ved mange lyttere værdsætter. At disse informationer tillige gavner pladesalget er glædeligt, men ikke et mål i sig selv for DR. Det er ikke DRs opgave at fremme salget af produkter, heller ikke pladeselskabernes," siger radiodirektøren, der dog glæder sig over, at DRs støtte til nye danske musikere og bands også hjælper dem videre med karrieren.

At radiolytningen skulle være årsag til de seneste års fald i cd-salget, finder Lønsmann til gengæld stærkt overdrevet: "For det første er radiolytningen ikke steget i de år, cd-salget er gået ned. For det andet er selve salgsnedgangen de seneste år kun et udtryk for, at forbrugerne i årene 1995-2000 havde travlt med at skifte pladesamlingen ud med cd'er. I en periode har vi alle sammen både købt nye cd'er og erstattet de gamle plader med cd-udgaver. Hvis man ser på salgsudviklingen fra 1980, kan man tydeligt se, at overgangen fra vinyl til cd har givet branchen en klækkelig ekstraindtægt i perioden fra 1995-2000. Det, der er sket siden, er en tilbagevenden til normalt niveau," siger han.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -