Den politiske detailstyring af Danmarks nye landsdækkende radiokanal på FM4-frekvenserne - populært kaldet Radio Møller - er uden fortilfælde i nyere dansk mediehistorie. Det siger eksperter om det udbudsmateriale for den kommende radiokanal, der blev sendt i høring i sidste uge.
Politikerne har i stigende grad detailstyret DR og kravene til programvirksomheden her. Men når det gælder FM 4, går kravene helt ned i, hvor mange minutters satire, nyheder, musik, kultur- og magasinprogrammer der mindst skal sendes.
"Jeg har ikke set noget lignende før. Det er paradoksalt, at en liberal regering ønsker så stram en statsstyring af et medie, som skal drives af private," siger lektor i medievidenskab, Per Jauert, til Politiken.
"Uafhængigt publicistisk indhold tåler ikke, at politikerne er for tæt på, og her går man over grænsen," siger Henrik Søndergaard, som forsker i public service-tv og -radio ved Københavns Universitet.
Blandt de ting som dikteres, er at værter på kulturmagasiner skal have en faglig baggrund. "Det er en indirekte røffel til DR, som tidligere udskiftede fagfolk med formidlere på P2," forklarer Per Jauert.
Samtidig defineres også, at musik i dagtimerne skal indgå "i en fortælleteknisk eller anden åbenbar sammenhæng med indholdet i programmerne".
"Vi har ikke set før, at politikerne greb direkte ind i de journalistiske arbejdsprocesser," siger Per Jauert videre til Politiken.
Når programfladen på FM4 er styret så meget i detaljerne kan det skyldes, at regeringen tidligere har brændt fingrene ved udbud af radiokanaler. Politiken nævner Sky Radio, der fx valgte at forsøge at leve op til deres public service-forpligtelse ved at sende erotiske magasiner.
Jim Receveur: "Det bliver en niche-kanal"
Kravene til den nye FM4 er alt for detaljerede, og den skal servicere så forskellige lyttergrupper, at der kun bliver tale om en nicheradio. Det mener direktør for Radio 100FM og Radio Soft, Jim Receveur.
"Det her bliver en nicheradio, der ikke får flere lyttere end P1 og P2, og det vil sige en share på omkring 1,5 procent. Det bliver meget svært at fastholde lyttere i længere tid, fordi den skal tilfredsstille meget forskellige mennesker, der ikke lytter til det samme", siger Receveur til Politiken.
Han er dog fortsat interesseret i at byde på den nye radiokanaler, der får op til 100 mio. kr. i årlig statsstøtte.
Men andre er også interesserede - bl.a. JP/Politikens Hus. Det oplyser direktør Stig Kirk Ørskov.
|
