Efter en forsigtig start med en 3., 5. og 8. plads i Sky Radio's 'Million Kroner Poker Udfordring' præsenteret af ParadisePoker.com, gjorde Dan Rachlin rent bord i morges hos 'Dyneløfterne' på Sky Radio og vandt præmien på 50.000 kroner i en hård kamp mod de deltagende lyttere.
Sky Radio's morgenvært kan dog se frem til selv at kunne forsøde tilværelsen med de mange rare kontanter. 25.000 kroner blev straks doneret til Red Barnet, hvor en glad Generalsekretær Mimi Jacobsen kunne fortælle, at beløbet vil gå til arbejdet med de børn, der har det svært i Danmark og Grønland.
De resterende 25.000 kroner går til fredagens jackpotpulje, der dermed er oppe på 75.000 kroner. Den lytter, der har heldet med sig i Sky Radios pokerturnering fredag morgen, kan se frem til at skulle powershoppe for 75.000 kroner i tidsrummet kl. 10.00-16.00, for om fredagen må vinderen gerne købe ting for pengene.
Sky Radio's 'Million Kroner Poker Udfordring' afvikles alle hverdage hos 'Dyneløfterne' på Sky Radio og slutter fredag den 30. september 2005.
|