Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Fredag 18. januar 2002
Kulturminister mødes med Telestyrelsen
Kulturminister Brian Mikkelsen (K) satser på at liberalisere mest muligt. Han ønsker især et mere liberalt radioområde og målet er øget konkurrence til DR. Brian Mikkelsen vil i næste uge afholde et møde med Telestyrelsen, for at diskutere de frekvens-tekniske forhold. oplyser Danmarks Erhvervsradio. Ministeren har i forvejen udtrykt ønske om, at flest mulige virksomheder skal have mulighed for at udbyde landsdækkende radio. Læs mere

Fredag 18. januar 2002
Hans Peter Larsen ny P2 chef
Hans Peter Larsen ny P2 chefDet bliver den 55 årige Hans Peter Larsen (billedet), som tiltræder stillingen som redaktør for DRs radiokanal P2 Musik & Kultur og for den klassiske døgnkanal DR Klassisk på kabel/satellit. Hans Peter Larsen kommer fra en stilling som chef for produktionsområdet Radio Klassisk i DR og har arbejdet i DR siden 1977 – først som freelancer på P2. Sideløbende med ansættelsen i DR har Hans Peter Larsen taget en magisterkonferens i musikvidenskab på Københavns Universitet. Læs mere

Fredag 18. januar 2002
Radio Klitholm tavs fra morgenstunden
Da Radio Klitholm i Hvide Sande skulle starte dagens udsendelser i morges kl. 6 var der tavs æter. På Lyngvig Fyr kunne radioens tekniker konstatere at hovedsenderen på 104.5 ikke havde det for godt. Der lugtede brændt, fortæller Radio Klitholms formand Jørgen Christensen, og der var ikke andet at gøre end at ringe efter hjælp hos en tekniker. Kort tid efter fik firmaet S.A. Radio monteret en ny sender og kl. 13.15 var Radio Klitholm tilbage i æteren. (SHN)

Fredag 18. januar 2002
SE og HØR kårer radiofavorit – fra DR
Ugebladet SE og HØR har netop igangsat den traditionsrige kåring af årets radiofavorit. I ugebladet peger man på mulige kandidater, og de er alle fra DR. Kim Bresov fra SE og HØR siger til radionyt.com, at de kommercielle stationer har så små lyttertal, så derfra har man ikke villet pege på nogle værter. Læs mere

Torsdag 17. januar 2002
Easy FM risikerer smæk
Easy FM risikerer smæk Den østjyske radio Easy FM risikerer et økonomisk smæk, efter at det er kommet frem, at musikradioen har anvendt en ulovlig sender over Århus. Organisationen Gramex er gået ind i sagen for at undersøge, om der nu er grundlag for at rejse et efterbetalingskrav mod radiostationen. Læs mere

Torsdag 17. januar 2002
Italien: RAI dropper frekvens
Italien: RAI dropper frekvensDen italienske statsradios RAI har af tekniske grunde måtte opgive én af de kortbølgefrekvenser der anvendes for de danske udsendelser til Danmark. RAI sender derfor nu kun på 5960 kHz i 49 meterbåndet. Sendetidspunktet for de danske udsendelser er fortsat tirsdag, torsdag og søndag kl. 21.00-21.20 dansk tid. RAI er - sammen med Vatikanradioen - eneste udenlandske radiostation, der fortsætter udsendelser på dansk via kortbølge til Danmark. Udsendelserne kan dog også nu høres via satellit. (SHN)

Torsdag 17. januar 2002
UK: Virgin mest aflyttede netradio
Virgin Radio er nu den mest aflyttede internetradio – overhovedet. Det viser nye tal fra MeacureCast for december 2001 iflg. ukradio.com. Målingerne viser at virginradio.co.uk i alt streamede 739.651 timers radio til et publikum på 99.678 lyttere, der samlet lyttede til næsten 60.000 flere timers radio på Virgin end den nærmeste konkurrent. (SHN)

Torsdag 17. januar 2002
USA: Reklameomsætning 10 % ned
Den lokale reklameomsætning på radiostationerne i USA faldt 7 % i november 2001 sammenlignet med samme måned i 2000, mens den nationale reklameomsætning faldt 19 %. Den samlede tilbagegang år til dato var på 8 %, skriver R&R Online. Samtidigt kan det konstateres at aktierne i radiobranchen er steget 40 % siden 21. september, så optimismen begynder så småt at brede sig igen i USA. (SHN)

Onsdag 16. januar 2002
Easy FM vil ikke erkende lovovertrædelse
Easy FM vil ikke erkende lovovertrædelseTV 2 Østjylland kunne tirsdag aften vise billeder af den sendeposition på en silo i Hasselager i Århus kommune og den antenne, som Hørning-radioen Easy FM i måneder ulovligt har anvendt til at sende radio til Århus. Mandag nægtede Easy FM ethvert kendskab til at senderen i Århus eksisterede, men tirsdag erkendte formand for Easy FM, Allan Jensen, at man havde udstyr på siloen i Hasselager, men fastholdt at man ikke havde gjort noget ulovligt. Telestyrelsen siger at sagen er ganske klar. Styrelsen konstaterede at der rent fysisk stod en sender på positionen i Århus - og radioen står til en bøde på omkring 10.000 kr. Læs mere

Onsdag 16. januar 2002
Sky Radio ansætter flere
Sky Radio i København har ansat Desiree Lenzberg som ny nyhedsvært. Hun har tidligere boet i London og arbejdet for TV3, Sky News, Discovery og MTV. I 2000 flyttede Desiree tilbage til Danmark, hvor hun arbejdede som studievært på The Voice og free-lance på TV 2 og TvDanmark. Desuden har Sky ansat Mik de Kinder som Traffic Manager. Han har tidligere arbejdet som fuldmægtig på den belgiske ambassade og kommer senest fra en stilling hos Quizpeople. (SHN)

Onsdag 16. januar 2002
Bengt Burg skal lave radio på 24-7
Bengt Burg skal lave radio på 24-7Når Nyhedsradioen 24-7 går i luften på mandag vil tidl. tv-mand og lykkehjulsvært Bengt Burg (billedet) være at finde blandt studieværterne. Burg skal hver mandag være vært på et to-timers debatprogram, hvor lytterne kan ringe ind og diskutere alt fra fædreroller til livs-terapi, skriver B.T. i dag. ”Fællesskaber er yt, og ensomheden er sat i system. Mange søger til terapeuter for at få løst personlige problemer, hvor man førhen havde venner og familie at snakke med” siger Burg til avisen. Han er selv fraskilt og delefar og tager dermed emner op, som han også selv kan snakke med om. (SHN)

Onsdag 16. januar 2002
Liberalisering kan give 400 journalistjob
Regeringens planer om en omfattende liberalisering af den danske radio- og tv-lovgivning vil medføre et kraftigt boom til hele radiomediet, og vil skabe en masse journalistiske arbejdspladser i branchen. Det mener Radio 2’s adm. direktør Jim Receveur, der i dag overfor dagbladet Børsen vurderer at der med en effektforøgelse fra de nuværende 160 Watt til i stedet 10 kW vil kunne sættes mellem 300 og 400 journalister i arbejde. Læs mere

Tirsdag 15. januar 2002
Radio efterlyser fødselsdagssang for voksne
Danskerne mangler en festlig fødselsdagssang for voksne, og hvis nogen kan skrive sådan en, så må det være de fornøjelige fynboer, mener Radio Fyn. Den regionale radio i Odense opfordrer derfor nu lytterne til at finde skrivegrej og versefødder frem og give et bud på en ny sang til det voksne fødselsdagsbarn. Læs mere

Tirsdag 15. januar 2002
Unge gider ikke høre nyheder
Unge mennesker har hverken tid eller lyst til at blive indlemmet i det nyhedsfællesskab, som aviser, radio og tv udgør tilsammen. Og meget tyder på, at de heller ikke, når de selv får en familie, vil koble sig på de klassiske nyhedsmedier. Læs mere

Tirsdag 15. januar 2002
Sverige: SR P1 satser på sport og økonomi
Fra og med i går mandag har Sveriges Radio P1 justeret på sendefladen, skriver nyhedsbrevet Vision. Bl.a. vil der nu være sport i P1 Morgen og kanalens økonomi-program, Ekonomiekot, fordobler sendetiden. (SHN)
[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -