Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Tirsdag 29. januar 2002
Tyskland: NDR2 navngiver 50 centen
Hele 10.000 NDR 2-lyttere har i en internetafstemning afghort, at den nye 50 cent, der blev indført med Euroen 1.januar, hedder "en halv". De to morgenværter, Jan-Malte Andresen og Elke Wiswedel, har startet en imagekampagne for den nye mønt, og det er muligt, at "en halv" kommer i det tyske svar på Nudansk ordbog, Duden, såfremt ordet finder fodfæste i daglige tale. Mange firmaer har brugt lejligheden til at sætte priserne lidt ned, så en vare nu koster "en halv" i stedet for 56 cents. (AB)

Tirsdag 29. januar 2002
Norge: Storaktionær i P4 på vej ud
Norge: Storaktionær i P4 på vej udInvestor Endre Røsjø, der er den største private aktionær i P4, vender nu ryggen til P4. Han mener iflg. Propaganda, at den landsdækkende norske radiokanal er blevet ”for overvægtig”. Han bytter nu sine P4 aktier med Tele2 aktier og vender samtidigt blikket mod Sydney i håbet om at skabe en ny radiosucces her. Politisk kan Røsjøs salg af aktier blive et stort problem. MTG og Jan Stenbeck kan ikke eje mere end 33.3 % af P4 iflg. koncessionen, og hvis Røsjø vælger at bytte aktier med Stenbeck, sidder MTG og Stenbeck pludselig med over 45 %. (SHN)

Tirsdag 29. januar 2002
Monica Krog-Meyer glad for at være tilbage på DR
Radioværten Monica Krog-Meyer lægger ikke skjul på, at hun er glad for igen at være tilbage i DR, skriver BT i dag. Fremover er hun hver anden uge vært på programmet Metropol, der sendes på P4 Københavns Radio. ”Det er et program, der passer min mentalitet godt. Journalistik, livsstil og den musik, jeg godt kan lide. P4 er lidt ligesom P3 i gamle dage”, siger Monica Krog-Meyer, der forlod P3 i 1996. Jobbet på DR er halvtids og planen er at supplere til dagen og vejen med foredragsvirksomhed – blandt andet om 25 års hektisk udvikling i det danske mediebillede. (SHN)

Tirsdag 29. januar 2002
Congo: FN-radio snart i luften
Radio OKAPI er navnet på en ny radiostation i den demokratiske republik Congo. Radioen, der ventes at gå i luften i slutningen af februar, er blevet til i samarbejde mellem FN og Fondation Hirondelle. Den nye humanitære radiokanal vil sende til hele D.R. Congo på kortbølge, satellit og internet – samt lokalt på FM, skriver MediaNetwork. Radioen, der vil få 100 ansatte og regionale studier over hele landet, finansieres især af Schweiz og Storbritannien. (SHN)

Tirsdag 29. januar 2002
UK: Steve Penk gik sin vej
Virgin Radio’s morgenvært Steve Penk er blevet uenige med ledelsen på den store britiske radiostation. Fredag morgen mødte Steve Penk ikke op til sit morgenprogram, og så vidt Waveguide erfarer, er det en uenighed med ledelsen om stilen i hans morgenprogram, der har betydet at Steve Penk er blevet godt sur. (SHN)

Tirsdag 29. januar 2002
Sverige: Omstruktureringer på Power
Sverige: Omstruktureringer på PowerPower Hit Radio har de seneste år været dén radio på markedet i Stockholm, der har tabt flest lyttere iflg. lytterundersøgelserne fra RUAB. Nu er radioen imidlertid i færd med at ændret på sit dance og R’n’B format, skriver OnAir. Det handler om at matche konkurrenten NRJ, og det betyder bl.a. at Power fremover vil spille mere rock. F.eks. har man netop playlisten Linkin Parks ”In The End. Samtidig forlyder det at ejeren, MTG Radio, har planer om at relancere Power frekvensen 104.8 MHz i Göteborg som ”Lugna Favoriter”. MTG købte for nyligt Lugna Favoriter stationen i Stockholm. (SHN)

Tirsdag 29. januar 2002
Norge: Kontroversiel radio tilbage i luften
Radio Nite Rocket, der blev lukket i 1997 og som tidligere har været kendt for at udsende taler af Hitler og andet racistisk indhold, har fået ny sendetilladelse og er nu vendt tilbage i luften over Oslo. Stationen siger dog nu, at man har luget ud blandt de tidligere medarbejdere og at man nu er en ikke-racistisk radio Læs mere

Tirsdag 29. januar 2002
Sverige: Turbulens på MTG Radio
I december blev to chefer i salgsorganisationen for MTG Radio afskediget – angiveligt fordi salgschefen ikke havde tillid til de to chefer. Nu er også den øverste salgschef selv, Ulla Nyberg, blevet fyret, oplyser Dagens Media. Fra MTG Radio er der ingen forklaring på afskedigelsen af salgschefen. (SHN)

Tirsdag 29. januar 2002
Norge: Radio-bingo i fare
I Norge spiller radio-bingo fortsat en betydende rolle for især mange mindre lokalradioers økonomi. Men nu truer nye forskrifter med at tage livet af en række norske lokalradioer, mener Norsk Lokalradioforbund. De nye regler, der nu er ude til høring, lægger bl.a. op til at det område, hvor der må sælges bingo kuponer skal indskrænkes. (SHN)

Mandag 28. januar 2002
Ny chef for DR Radio Klassisk
Mogens Bähncke, 57 år, bliver ny chef for DR-produktionsenheden Radio Klassisk, der producerer de fleste af DR's udsendelser med og om klassisk musik. Han afløser Hans Peter Larsen, der er blevet redaktør for P2 Musik & Kultur. Læs mere

Mandag 28. januar 2002
World DAB Forum i Danmark
Når World DAB Forum næste gang samles til årsmøde bliver det i Danmark med DR som vært. DAB projektchef i DR, Karen Marie Zeuthen, fortæller til radionyt.com, at mødet finder sted i Radiohuset den 10. –11. oktober og at der ventes 110 delegerede fra 26 lande. Derudover 30 andre. Årsmødet vil være mere indholdsdrevet end tidligere; man vil sætte fokus på, hvordan DAB kan forny radiomediet. (SHN)

Mandag 28. januar 2002
Nu sættes DAB udbygning i gang
Nu sættes DAB udbygning i gangRETTET VERSION (Sidste afsnit rettet): DAB kommer lidt senere end planlagt ud til danskerne, men det blev mandag i DR i realiteten besluttet at DAB udbygningen i Danmark nu for alvor sættes i gang, således at ¾ af befolkningen vil kunne modtage digital DAB radio efter sommerferien – og hele befolkningen vil kunne nås den 1. marts 2003. Samtidigt med opførelse af de mange DAB sendere fjernes de gamle, velkendte kanaler som P1, P3 og P4 fra DAB blokken og erstattes af nye tilbud, der kun vil være tilgængelige på DAB – bl.a. en sportskanal, en jazzkanal og en junior-kanal. Læs mere

Mandag 28. januar 2002
SBS overtager The Voice Århus
SBS overtager The Voice ÅrhusDet SBS ejede Nordisk Radioreklame A/S, som bl.a. driver radiostationerne The Voice og Pop FM, har overtaget aktiemajoriteten i produktionsselskabet Radioreklame A/S. Tidligere var denne ejet af Århus Stiftstidende K/S. Det er selskabet Radioreklame A/S der producerer radioudsendelserne og reklamerne til The Voice i Århus – og ikke mindst er det Radioreklame A/S der står for reklamesalget. Dermed styrker The Voice sin position på det danske marked i kampen med andre aktører som f.eks. Radio 2, Sky Radio, NRJ og aalborgensiske ANR. Læs mere

Fredag 25. januar 2002
NL: Ingen auktion alligevel
Efter måneders forvirring og usikkerhed ser det nu ud til at den hollandske regering har besluttet sig for at droppe en meget kritiseret plan om at udbydde nye sendefrekvenser til højestbydende. Alt tyder nu på at de syv eksisterende kommercielle stationer får lov til at beholde deres nuværende frekvenser indtil 2004, oplyser MediaNetwork. Det ser ud til at der bliver plads til yderligere to nye kommercielle stationer. Alle stationer vil skulle betale for retten til at bruge frekvenserne, og der tales om et samlet beløb på 100 mio. Euro for de kommende tre år. (SHN)

Fredag 25. januar 2002
NL: Fremgang for Radio 2 og 538
Den store hollandske public service kanal for det voksne publikum, Radio 2 og den store kommercielle ungdomskanal Radio 538 går begge pænt frem i den seneste lyttermåling i Nederlandene. Samtidigt går bl.a. Sky Radio og public service kanalerne Radio 3 FM og Radio 1 lidt tilbage. Mellembølgestationen Radio Nationaal fortsætter fremgangen fra sidste lyttermåling. Læs mere
[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -