KPMGs rapport sandsynliggør, at der er et frekvensmæssigt udbytte ved en oprydning af FM-frekvensbåndet i Danmark efter nederlandsk mønster. Overføres modellen til danske forhold, vil der sandsynligvis kunne findes minimum 9 yderligere landsdækkende radiokanaler i stedet for de 1½ ekstra kanaler, der er på bordet i dag. Dertil kommer et stort antal lokale og regionale kanaler. Sky Radios Kasper Krüger er klar med 13 gode argumenter for, at en frekvensoprydning vil være et gode for branchen.
Erfaringerne fra Nederlandene viser, at der ikke har været tekniske problemer med processen - derimod har der været vanskeligheder med det politiske forarbejde og dårlig håndtering, som har forsinket frekvensoprydningen i en årrække. KPMG understreger vigtigheden af, at politikerne fra starten gør sig klart, hvilket mediebillede, de ønsker på radio.
”KPMGs rapport bekræfter dét, som Sky Radio har sagt hele tiden. Der er ingen tekniske forhindringer i, at vi får mange flere radiokanaler – kun politiske. Regeringen får i rapporten bekræftet, at lovforslaget fra april 2001 var rigtigt set. Man kan sagtens give danskerne ekstra radiokanaler. Der er rigtig mange gevinster for radiomediet og for hele samfundet. KPMG-rapporten viser også, at det haster med en frekvensomlægning. Hvis regeringen venter, vil der blive færre kanaler til rådighed, fordi de så i stedet vil gå til andre lande. Det har i forvejen kostet danske radiokanaler, at vi har ventet i så mange år”, siger Kasper Krüger.
Han studser over, at kulturministeriet gør sig store bekymringer om radiostationernes omkostninger til det tekniske sendeudstyr samt til planlægningsprocessen: ”Det svarer til, at man for 150 år siden havde brugt avisernes høje etableringsomkostninger til trykpresser som et argument imod at indføre mangfoldighed og pressefrihed for de trykte medier i Grundloven”, siger Krüger og uddyber: ”Naturligvis er kommercielle radiostationer villige til at acceptere betingelserne for, at vi kan få adgang til de radiokanaler, som er hele fundamentet for vores erhvervsvirksomhed. Vi er både villige til at investere de nødvendige ressourcer i nyt sendeudstyr, og vi er naturligvis også villige til at blive pakket lige så tæt som radiostationerne i andre lande. Alternativet er jo en fortsættelse af den nuværende frekvenspolitik, som reelt betyder, at kommerciel radio slet ikke må kunne modtages af lytterne.”
I Sky Radio's nyhedsbrev RadioWatch lanceres "13 rigtige argumenter for at foretage en oprydning på FM-båndet". Vi citerer:
1) Danmark har meget at vinde – oveni købet mere end i Holland, som i forvejen havde 11 landsdækkende kanaler. Danmark har i dag den mest ineffektive udnyttelse af FM-båndet i den vestlige verden. Vi har kun 5½ landsdækkende radiokanaler foruden en lang række svage lokale frekvenser som er decideret uegnede til kommerciel radio. Danmark har udsigt til minimum 13 landsdækkende radiostationer, hvilket er 7½ mere, end regeringen planlægger i dag. Dertil kommer en lang række regionale radioer og lokale frekvenser, som vil sætte lytterne i stand til at kunne høre de nuværende kommercielle regionale kanaler uden sus og skrat.
2) Omkostninger er ikke høje, selvom de danske omkostninger skulle blive lige så høje som i Holland. Selve planlægningen til 5 mill. euro og auktionsprocessen til 12,3 mill. euro kan afskrives over 8-10 år og finansieres via indtægterne fra auktion af alle de nye kanaler. Radiostationernes egne omkostninger til senderudstyr på 60 mill. euro kan ligeledes afskrives over 8-10 år. Det svarer til mindre end 0,6 mill. euro årligt pr. landsdækkende radiostation, mens sendeomkostningerne hos de regionale og lokale stationer naturligvis er langt lavere. I Holland betragter de kommercielle radiostationer slet ikke denne post som en ekstra udgift, fordi der er tale om helt normale omkostninger til sendeudstyr.
3) Det er ikke en tidskrævende proces. KPMG anfører, at det kun tager 1 år at re-planlægge FM-båndet, inklusive koordinering med nabolande. Til sammenligning har Telestyrelsen i Danmark været ½ år om at finde ud af, at det vil tage styrelsen 2½ år blot at gennemføre den forhøjelse af sendestyrken hos de nuværende kommercielle radiostationer, som regeringen bad om sidste sommer i forbindelse med medieforliget. Det vil således tage kortere tid at gennemføre en total frekvensoprydning – en gang for alle – frem for at bygge videre på den nuværende ”rodebutik” på FM-båndet.
4) Hvis ikke Danmark foretager en re-planlægning nu, kan det blive umuligt at løse frekvensproblemet i de næste otte år på grund af P5 og P6. Det er vanskeligt at ændre væsentligt i konkurrencebetingelserne for P5 og P6 når først disse kanaler er solgt på auktion.
5) Hvis Danmark venter, vil vi derudover miste frekvenser til nabolandene, som finder nye frekvenser på Danmarks bekostning. Vi har i forvejen mistet mange sendemuligheder, fordi Danmark allerede har ventet i for mange år med denne oprydning.
6) De mange nye kanaler vil føre til en markant vækst i radios andel af reklameforbruget, som forventes øget fra de nuværende 2% til 8-13% som f.eks. i Holland, USA og New Zealand. En ”normalisering” af det danske radiomarked vil således medføre en fremgang i den årlige omsætning fra 230 mio. kr. til 1-1½ mia. kr. Der er således et meget stort potentiale i nye arbejdspladser til journalister, teknikere, analysefolk, skuespillere og andre kreative, helt uden statsstøtte. Dertil kommer velfærdsgevinster for både lyttere og (et trængt) erhvervsliv. Det kan bidrage til at regeringen kan nå beskæftigelsesmålene i sin 10 års plan.
7) Den danske regering har allerede accepteret, at over 20 lokale radioer skal investere i nyt sendeudstyr og anvende ressourcer på markedsføring af nye frekvenser på grund af P5 og P6. Flere af disse lokalradioer får endda et væsentligt reduceret dækningsområde, mens én lokalradio helt vil miste sin frekvens. Nogle lyttere vil derfor miste flere radiokanaler end de får med P5 og P6. Andre lokalradioer er derimod uberørte af P5 og P6. Med en komplet re-planlægning af hele FM-båndet vil alle radiostationer blive behandlet ens, endda til fordel for en betydelig samlet udvidelse af lytternes valgmuligheder i modsætning til de nuværende planer.
8) Danske lyttere har krav på at få adgang til lige så mange radiokanaler, som lytterne har i andre lande.
9) Mange seriøse medievirksomheder har givet udtryk for en stærk interesse for at drive landsdækkende og regionale radio. Det har ligefrem været nævnt som en nødvendig betingelse for virksomhedernes overlevelse på sigt. Den nuværende efterspørgsel overstiger klart det planlagte udbud af blot 1½ landsdækkende kanal.
10) De mange nye radiokanaler er nødvendige for at sikre en reform af Koda og Gramex’ afregningssystem, som i dag er baseret på potentielt – frem for reelt – forbrug. Med 9 nye landsdækkende radiokanaler må vederlagssystemet nødvendigvis ændres til at blive beregnet på grundlag af lytternes reelle musikforbrug, eksempelvis baseret på lyttertal eller omsætning. Det er til fordel for hele radiobranchen, og sandsynligvis også KODA og Gramex.
11) Danmark har givetvis potentiale til langt flere delvist landdækkende radioer end i Holland, fordi vor geografi og topografi betyder, at man kan dække 65% af befolkningen med blot to gode FM–sendere, placeret i København og på Samsø. I Holland vil en tilsvarende dækning af befolkningen kræve 9 FM-sendere.
12) Desuden har Danmark mulighed for at få endnu flere radiokanaler ved at gennemføre en mere intensiv oprydning end i Holland, eksempelvis ved brug af nye optimale masteplaceringer og ved fuld inddragelse af public service kanalerne.
13) En frekvensoprydning er ikke i konflikt med regeringens ønske om at få P5 og P6 i luften allerede ved årsskiftet. I udbudsbetingelserne bør det blot fremgå, at P5 og P6 må forvente at skifte frekvenser og forberede sig på mere konkurrence. Derudover bør koncessionsbeløbet til staten – som delvist afgøres ved auktion – have mulighed for efterfølgende tilpasning til nye markedspriser, når regeringen senere frigiver de nye ekstra radiokanaler.
|
