Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Radio- og tv-stationer i fælles front mod KODA og Gramex
Onsdag 15. december 2004
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Radio- og tv-stationerne får i dag - med stor sandsynlighed - lov af Konkurrencerådet til at danne en form for monopol som modvægt mod KODA og Gramex. Årsagen er, at KODA og Gramex er et dyrt bekendtskab, ikke mindst for de små radio- og tv-stationer som betaler op mod 75 pct. af omsætningen i vederlag til de to organisationer. Derfor vil en samlet branche iflg. Børsen i dag danne en fælles sammenslutning, som kan forhandle nedre betingelser – ikke mindst en anden måde at opgøre afgifterne på. Sky Radio og TV3 er dog ikke med.
Børsen skriver, at mediebranchen gerne vil have ændret den nuværende betalingsform til KODA og Gramex fra indbyggertallet i det geografiske dækningsområde, til en betaling i forhold til det faktiske antal seere og lyttere.

KODA og Gramex har i dag et reelt monopol på at opkræve og forvalte de omkring 260 mio. kr. som de danske radio- og tv-stationer tvinges til at indbetale hver år for at spille musik.

DR betaler hvert år 115 mio. kr. for dets landsdækkende radio- og tv-kanaler og regionale radiostationer.

Det er dog først og fremmest de mindre lokale, radiostationer der i årevis har været tynget under de meget høje vederlag. Mange stationer er lukket i tidens løb. Børsen skriver at betalingen af afgifterne ofte løber op i 75 pct. af omætningen for de mindre stationer.

Både Gramex og KODA skovler penge ind. Hos Gramex har man iflg. Børsen i løbet af de sidste 10 år øget omsætningen med 75 pct. I 2001 havde Gramex et indtjeningstal på 114 mio. kr.

KODA tjente i 2002 i alt 396 mio. kr.

Hidtil har KODA og Gramex spillet de forskellige aktører ud mod hinanden, så afgifterne er blevet skruet gevaldigt i vejret.

Den uholdbare situation har fået DR, TV 2, KOMM, Danske Dagblades Forening m.fl. til at bede Konkurrencerådet tillade, at man må samarbejde i denne sag. Kun Sky Radio og TV3 har valgt at stå udenfor.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -