Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Tirsdag 15. marts 2005
SBS ønsker frekvensreplanlægning nu - DAB må komme i anden række
SBS ønsker frekvensreplanlægning nu - DAB må komme i anden rækkeMens Sky Radio sammen med DR og KOMM er varme tilhængere af en videre udbygning af DAB - specielt på lokalt og regionalt plan - så mener SBS Radio (The Voice/Radio 2), at det er langt vigtigere med en replanlægning af FM-båndet nu. Adm. direktør for SBS Radio i Danmark, Henrik Knaack, siger til radionyt.com, at det er forkert at sige "enten eller". Der er i dag over 10 mio. analoge FM modtagere i Danmark og derfor må det i stedet snarere blive et "både og". Læs mere

Tirsdag 15. marts 2005
The Voice på ny frekvens på Vestsjælland
The Voice har fået sendetilladelse i Dianalund kommune og sender nu herfra på 99.1 MHz. Der networkes med The Voice i Roskilde. (SHN)

Tirsdag 15. marts 2005
Talpa tror ikke på DR-KOMMs nye DAB-plan - FM vil dominere de næste 10-15 år
Talpa tror ikke på DR-KOMMs nye DAB-plan - FM vil dominere de næste 10-15 år Talpa Radio Danmark (Radio 100FM) bakker ikke op om den plan DR, KOMM og Sky Radio fremlagde på RadioDays i weekenden. Tværtimod mener Talpa, at FM - indenfor en overskuelig årrække, 10-15 år - fortsat vil være den dominerende distributionsform for radio. Bestyrelsesformand for Talpa i Danmark Jesper Sehested Lund siger, at al snak om, at det er på DAB, at man skal skabe den reelle konkurrence, blot er udtryk for en slet skjult dagsorden om at udskyde reel konkurrence til DR i en længere årrække - og tilmed på en platform, som det langt fra er sikkert overhovedet nogensinde vil udvikle sig til et reelt alternativ til FM. Læs mere

Tirsdag 15. marts 2005
Smølfer giver Angora baghjul
Smølfer giver Angora baghjulHele P3 var inviteret til smølfekage fredag i sidste uge. Årsagen var den uventede succes, satireholdet Tjenesten har for tiden med sangen 'Hvor blå vi er', der i løbet af den forgangne uge rundede de 150.000 downloads fra www.dr.dk/p3. Dermed overgår sangen om de stærkt oversete og nu stofafhængige smølfer 'Drengene fra Angora' og deres satirehit 'De skal ha' baghjul nede i Touren' i popularitet. Cykel- slagsangen blev den første måned, maj 2004, hørt ca. 109.000 gange på nettet. Måneden efter nåede sangen op på 142.000 streams. Læs mere

Mandag 14. marts 2005
Airplay chart top 20 – uge 10
Igen er det støttesinglen Hvor Små Vi Er, der er den mest spillede sang på dansk radio. Læs mere

Mandag 14. marts 2005
DR, KOMM og Sky enige om DAB-oplæg
Efter et par års forsigtig skepsis kunne repræsentanter for store dele af den danske radiobranche i weekenden på RadioDays fremlægge et fælles oplæg for den videre udbygning DAB. Oplæget indebærer, at der i 2010 ikke skal være flere landsdækkende DAB kanaler, men at de 16 landsdækkende DAB kanaler skal fordeles med 8 til DR og 8 til de kommercielle.Derudover skal der skabes plads til op mod 100 regionale og 200 lokale DAB stationer. Læs mere

Mandag 14. marts 2005
Radio 100FMs morgenhyrder fik radiopris
Radio 100FMs morgenhyrder fik radioprisTraditionen tro blev Dansk Radiopris uddelt i forbindelse med årets RadioDays i Radiohuset på Frederiksberg. Prisen gives til en eller flere personer, som har gjort en særlig indsats for radioen, og den gik i år til Morgenhyrderne på Radio 100FM - alias Andrea Elisabeth Rudolph, Lasse Rimmer og Lars Hjortshøj. Læs mere

Mandag 14. marts 2005
Jens Rohde erklærer DAB for død
"Jeg tror ikke længere på DAB". "DAB er på vej ud". "DAB er død". Så entydigt udtalte Venstres mediepolitiske ordfører Jens Rohde sig på et radiopolitisk topmøde på RadioDays i weekenden. Rohde fremhævede, at DAB både er en dyr og en gammel teknologi, at DAB ikke er slået an som autoradio og at DAB flere steder i udlandet er ved at blive lukket ned. Rohde pegede i stedet på, at DRM er langt bedre og en billigere teknologi - og slog ellers til lyd for, at der skal ske en replanlægning af FM-båndet ud fra en Zero Base model og at en sådan replanlægning også skal omfatte DRs frekvenser. (SHN)

Mandag 14. marts 2005
Sky Radio på vej med studieværter
Sky Radio på vej med studieværterSky Radio er på vej til at forlade formatet med non-stop musik unden studieværter. På RadioDays i weekenden kom det frem, at Sky Radio har ansat adskillige studieværter, for at "få banket lyttertallet op". Iflg. RadioDays.dk er Dan Rachlin, Claudia Bækhave og Malene Steinhauer alle ansat og skal starte som studieværter på Sky Radio den 1. april. Læs mere

Fredag 11. marts 2005
DRM mulig ny sendeteknik på FM-båndet
DRM mulig ny sendeteknik på FM-båndetDen øverste ledelse for Digital Radio Mondiale (DRM), der igennem flere år har lavet forsøg med digital radio på mellem- og kortbølge, har besluttet at udvide DRM-sendeteknologien til også at kunne anvendes på frekvenser mellem 30 og 120 MHz, og dermed dét vi i Danmark kender som "FM-båndet" mellem 87.5 og 107.9 MHz. DRM har siden 2003 samarbejdet med DAB, men modsat DAB er der fortsat ingen relevante modtagere på markedet, der kan opfange digitale radioprogrammer, der udsendes i DRM. (SHN)

Fredag 11. marts 2005
1.5 mio. solgte DAB-radioer på verdensplan
På hele kloden er der i alt kun solgt godt 1.5 mio. DAB-modtagere, og heraf er de 1.3 mio. solgt i Storbritannien og Nordirland. Dermed ligger det samlede salg i de 30 andre lande - fortrinsvis i Europa og Sydøstasien - hvor DAB også forsøges lanceret - kun på omkring 200.000 stk. modtagere. Der findes godt 150 forskelige slags radiomodtagere med DAB. (SHN)

Fredag 11. marts 2005
Radio Fyn får hjælpesender - i Jylland
Modtagelsesforholdene for DRs regionale P4 station Radio Fyn har igennem mange år været dårlige nogle steder på Vestfyn. Disse problemer er nu blevet afhjulpet, idet DR P4/Radio Fyn er begyndt at sende på 96.4 MHz fra Snoghøj, nogle km. syd for Fredericia og meget tæt på Lillebætsbroen. Der sendes med 500 Watt fra 99 meters højde over terræn - antageligt retningsbestemt mod Fyn, idet P4 også anvender 96.4 MHz i Horsens. (SHN)

Fredag 11. marts 2005
Plummer tiltræder først 1. oktober
Plummer tiltræder først 1. oktoberFredag formiddag blev det officielt fra DR: Bestyrelsen for DR har med stort flertal udnævnt den 43-årige Kenneth Plummer, der kommer fra en stilling som adm. direktør for Nordisk Film, til at stå i spidsen for DR fremover. Iflg. Radioavisen tiltræder den nye generaldirektør først jobbet på 12. sal i TV-Byen den 1. oktober i år. Læs mere

Torsdag 10. marts 2005
Ny generaldirektør for DR udpeget
Ny generaldirektør for DR udpegetIfølge Berlingske Tidende er den 44-årige Kenneth D. Plummer udpeget til ny generaldirektør for DR. Han kommer fra en stilling som adm. direktør i Nordisk Film og vicepræsident i Egmont Gruppen og betegnes af avisen som "en ung, relativt ukendt og kommercielt tænkende overraskelse". Læs mere

Torsdag 10. marts 2005
P2-romanprisen til Christian Jungersen
Forfatteren Christian Jungersen har fået P2-romanprisen 2005. Prisen blev overrakt i Radiohusets studie 5 tirsdag i forbindelse med en direkte udsendelse af DRs litteraturmagasin 'Alfabet' på P2. Det var syvende gang, prisen blev uddelt. Hidtil er det sket under titlen 'Radioens romanpris'. Den 42-årige forfatter og cand. comm. fik hæderen for romanen 'Undtagelsen', der udkom i oktober sidste år. Det er en særlig lytterjury på otte lyttere der har truffet den endelige afgørelse. P2-romanprisen er på 25.000 kr. (TN)
[<] 1 2 3 4 5 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -