 Den dårlige lydkvalitet på DAB får en hård medfart i en ny uafhængig forskningsrapport fra Universitetet i Oslo. Rapporten er udarbejdet af professor Sverre Holm, der er international anerkendt ekspert i akustik og lyd. Hovedproblemet med DAB-lyden er dels et "udtværet" stereobillede og dels en manglende diskant, der betyder at DAB-lyden er "ulden" og mangler klarhed.
DAB blev introduceret i sin tid som et stort spring fremad i kvalitet i forhold til FM, men fakta er at lyden på DAB i dag er markant dårligere end på FM.
Stort set al information, der er kommet frem og som fortsat kommer frem om DAB, kommer fra aktørerne selv. I Norge betyder det Norkring, NRK og P4. Disse har alle en økonomisk interesse i at få udfaset FM til fordel for DAB pga. omkostningerne til distribution og pga. mulighederne for at blive mere konkurrencedygtige ved et større programtilbud til lytterne.
Der er meget mindre information tilgængelig - set fra brugernes synspunkt. Den norske forskningsrapport, der er udarbejdet uafhængigt i forhold til de stærke interessenter, skal ses i dette lys.
De fleste radiokanaler med musik udsendes på DAB med en bitrate på blot 128 kbps - og det er iflg. Sverre Holm det store problem. 128 kbps er simpelthen for lidt til, at kunne give en tilfredsstillende lydkvalitet.
En af svaghederne ved den lydkodning DAB anvender - MPEG1 lag II (ofte kaldet MP2) - er intensitetsstereo-kodningen, der betyder at man delvist slår frekvensområder sammen på højre og venstre kanal. Ved 128 og 160 kbps bruges den kraftigste form form intensitetsstereo-kodning og den påvirker al diskant over 3 kHz. Det betyder i praksis, at stereobilledet ofte mangler fokus og at musikinstrumenters placering i rummet bliver forkert. I visse tilfælde opstår der også en forkert balance mellem sang og baggrundsmusik.
For yderligere at spare bit, skæres der drastisk i diskanten. Forskningsrapporten dokumenterer, at den øvre grænse for diskant ved en stereo-station, der sendes i 128 kbps, er 14.25 kHz. For en station i 192 kbps er der ingen diskant over 15.75 kHz.
Sverre Holm skriver direkte i rapporten, at det personligt var en stor overraskelse og skuffelse, at konstatere, hvor meget diskant der bliver fjernet ved 128 og 160 kbps.
Fra visse sider er det blevet fremført, at nye kodere eller rettere sagt pre-kodere som f.eks. Harris/Neural Audio NeuStar 40, skulle kunne forbedre lyden på DAB. Det er dog så som så. En sådan enhed vil kun kunne fjerne eventuelle "birdies" ("coding artifacts"), mens den ikke vil kunne afhjælpe den manglende diskant eller stereoinformation.
Forfatteren konkluderer, at bitraterne på dagens DAB-udsendelser bør sættes op til 160 kbps - eller 192 kbps for mere krævende materiale. Han anbefaler, at der skaffes mere frekvenskapacitet til DAB (en landsdækkkende mux mere) eller at man skifter til en helt anden kodning - nemlig aacPlus i stedet for MPEG1 lag II.
Hele rapporten kan downloades her:
http://www.duo.uio.no/publ/informatikk/2007/52348/SHolm-350.pdf
I Danmark måles lydkvaliteten på DAB ud fra lytternes oplevelser. Programchef Ole Mølgaard fra DR Radio siger til EPN: "Det afgørende for os som radiostation er de reaktioner, vi får fra lytterne, og da de i langt overvejende grad er positive, kan jeg ikke genkende, at der skulle være nogen som helst problemer med lydkvaliteten på vores DAB-kanaler.”
Formand for DAB Danmark, Paul Samsøe erkender dog, at DAB-kvaliteten kunne være bedre. Hvis Danmark skulle starte med at sende digital radio om to år, ville han også foreslå en nyere lydkodning end MP2. Men dét Samsøe lægger vægt på er, at markedet har vist, at folk fuldt ud accepterer, at vi sender med 128 kbps til mainstream-kanaler. Betydeligt mindre hvis det er talekanaler, og lidt mere hvis det er krævende musik. Det siger Poul Samsøe til Computerworld.
Langt, langt den overvejende del af DAB-lytningen sker på meget billige transistorradioer med højtalere af en dårlig eller middel kvalitet. |
