Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Jens Rohde kalder MindShare-undersøgelse for usædvanlig
Torsdag 22. februar 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Adm. direktør for TV 2 Radio, Jens Rohde, er meget diplomatisk i sine reaktioner på en undersøgelse, som mediebureauet MindShare har foretaget og hvor respondenterne - i TV 2 Radios tre første ugers levetid - spørges om de "jævnligt" lytter til TV 2 Radio. Jævnligt defineres som minimum én gang månedligt. Rohde siger til radionyt.com, at undersøgelsen er meget svær at forholde sig til, når "jævnlig" defineres på denne måde. Han betegner definitionen som usædvanlig. Jens Rohde er i øvrigt ikke overrasket over at kendskabet til TV 2 Radio, i de tre første uger iflg. MindShare-analysen ligger på 54 pct.
MindShare har spurgt 600 personer i aldersgruppen 15-59 år gennem en internet-undersøgelse (200 ugentligt i hhv. uge 5, 6 og 7) om de kender forskellige radiostationer. Kun 54 pct. svarede, at de kendte TV 2 Radio. Men det skuffer ikke Jens Rohde:

"Når man er inden for en branche, så tror man altid, at alle kender det, man laver. Det gør de ikke. Vi har først for alvor skruet op for markedsføringen i uge fem, og den fortsætter med fuld styrke. Vi skal nok komme højere op. Vi er trods alt stadig nye, men ingen skal være i tvivl om, at vi SKAL have et højere kendskab. Det får vi også", siger Rohde til radionyt.com.

Undersøgelsen fra MindShare viser desuden, at 10 pct. lyttede "jævnligt" til TV 2 Radio i uge 5 (29. januar til 4. februar). TV 2 Radio startede med at sende den 1. februar. I uge 6 steg denne "jævnlige" lytning til 22 pct. og i uge 7 nåede den op på 24 pct.

Nino Cardell, der er Broadcast Director i MindShare siger i en kommentar til business.dk, at han havde regnet med et lyttertal på 30 pct., og "på sigt" tror han, at dette lyttertal (der altså er den "jævnlige" lytning - min. én gang månedligt) skal op over 40 pct.

Jens Rohde siger, at man da på TV 2 Radio er beæret over, hvad andre måtte have af mål på TV 2 Radios vegne, men slår fast at TV 2 Radios målsætning er, at nå en share (markedsandel af al radiolytning) på 15 procent i målgruppen 21-50 år inden årets udgang og at få 35 procent af den kommercielle share i 4. kvartal.

Share er et resultat af antal lyttere og lytternes præcise lyttetid, siger Rohde og slår fast at "undersøgelser, hvor man bruger udtrykket "jævnligt" er meget svære at forholde sig til. Især når jævnligt her defineres som "minimum månedligt". Det må siges at være lidt usædvanligt".

MindShares undersøgelse viser absolut intet om lyttetiden og endelig giver 200 respondenter om ugen en stor usikkerhedsfaktor, og Jens Rohde siger derfor at det er svært at regne med tallene fra MindShare.

Jens Rohde foretrækker at vente til der kommer lyttertal fra Gallup Radio Index til april: "Der er vi alle klogere".

"Vi er hundrede procent klar over hvilken kæmpe udfordring, der ligger foran os, hvis vi skal øge den kommercielle lytning i Danmark, og det skal vi. Det er bare ikke gjort på hverken 3, 4 eller 6 måneder", siger Jens Rohde videre og tilføjer, at undersøgelsen fra MindShare på ingen måde giver anledning til en revurdering af programprofilen eller værtssammensætningen på TV 2 Radio.

"Jeg har hele tiden sagt, at der naturligvis er ting, vi kan gøre bedre, og vi skal til stadighed udvikle vores programmer, men hvis man allerede ændrer kurs efter 22 dage, så er det jo et udtryk for, at man ikke tror på det, man laver, og det gør vi faktisk.", fastslår Rohde.

Han tilføjer, at stationens egne - meget foreløbige analyser - faktisk ser ganske pæne ud i forhold til folks tilfredshed med såvel musikprofil som værter, programvariation og nyheder. Men analyserne fortæller ikke noget om TV 2 Radios share. "Og det er jo i sidste ende den, som er interessant, og den har jeg en klar forventning om vil stige støt over året, så vi når vores målsætning over året - og gerne lidt mere til", slutter Jens Rohde.

- - -

Se også: http://www.radionyt.com/artikel/default.asp?id=13558


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -