Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


UK: DAB-lobbyister fifler med tallene
Onsdag 31. marts 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
I 2008 lå andelen af solgte DAB-radioer i Storbritannien stille på 20-21 pct. af alle solgte radioer. Pludselig i 4. kvartal 2009 steg andelen til 28 pct. Men det skyldes, at man er holdt op med at tælle de analoge radioer, der sidder i fx MP3 afspillere og mobiltelefoner.
Indtil for nyligt udgjorde salget af analoge radioer i Storbritannien og Nordirland (UK) omkring 80 pct. af alle solgte radioer, mens DAB-radioer tegnede sig for cirka 20 pct.

Men nu er DAB-radioernes andel af solgte radioer pludseligt steget voldsomt.

Det er der en forklaring på, skriver The Register. UK's digitale lobby-gruppe har nemlig fået omdefineret, hvad en analog radio er.

GfK Retail & Technology, der laver målingerne, er stoppet med at opgøre salget af de analoge radioer, der sidder i MP3-afspillere, nogle mobiltelefoner og i set top boxe. Fx tælles Apples iPop ikke med.

På denne måde undgår man at tælle omkring 2 millioner analoge FM-modtagere med i statistikken, og dermed kan DAB-lobbyen få det til at fremstå - overfor en skeptisk offentlighed og et stigende antal skeptiske parlamentsmedlemmer - som om DAB bliver mere og mere populært. Det mener i hvert fald radioekspert og bloggeren Grant Goddard.

Goddard har i øvrigt også bemærket, at Digital Radio UK decideret har fusket med salgstal fra GfK. På et tidspunkt hævdede man, at 75 pct. af alle solgte radioer var DAB-radioer. Hvad man glemte at sige var, at man så kun talte køkkenradioer med. Alle bilradioer, ghetto-blastere, stereoanlæg osv. havde man behændigt glemt at tælle med.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -