Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Louise Frevert lorens ved opdeling af FM5
Mandag 20. marts 2006
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Dansk Folkepartis mediepolitiske ordfører Louise Frevert er betænkelig ved, at FM5 nettet skal kunne opdeles i to dele for hver sin del af landet. "Det ligner noget fiksfakseri og fistlen omkring i hjørnerne", sagde Frevert på et mediepolitisk topmøde på Radio Days lørdag, og mere end antydede at en sådan opdeling tydede på "noget forudbestemt".
Regeringspartierne Venstre og Konservative samt Dansk Folkeparti aftalte i december sidste år, at det skulle være muligt at opdele FM5 nettet i to, således at én del dækkede Jylland og en anden del dækkede øerne.

Forslaget om udbuddet af den 5. FM-kanal blev efterfølgende sendt i høring og på baggrund af denne høring udtrykte Louise Frevert (DF) nu, at hun var 'lorens' ved en sådan opdeling. På Radio Days 06 i Radiohuset lørdag sagde Frevert, at DF hele tiden har ønsket en landsdækkende kommerciel station.

Venstres kulturpolitiske ordfører Ellen Trane Nørby blev tydeligvis overrasket over udtalelserne fra Louise Frevert og beskyldte Frevert direkte for, præcist at have sagt det modsatte på et møde den 8. december.

Samtidigt appellerede repræsentanterne for oppositionen i paneldebatten - SF's Holger K. Nielsen, Simon Emil Ammitzbøll fra Radikale Venstre og socialdemokraten Mogens Jensen - om, at spørgsmålet om FM5 skulle være en del af de mediepolitiske forhandlinger.

Men det var ganske forgæves. En stram Ellen Trane afvise pure, at der kunne blive tale herom, da FM5 allerede var en del af et eksisterende medieforlig mellem Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.

Heller ikke ønsker fra oppositionen om at kigge på indholdskravene til FM5 vandt gehør.

Med henvisning til TV 2, tilkendegav oppositionspolitikerne, at det måtte være rigtigst at pålægge en kommende koncessionshaver til FM5 nogle skrappe indholdsmæssige public service krav. Holger K. Nielsen understregede gentagne gange, at det handlede om kulturpolitik, og at politikerne derfor var de rigtige til at fastsætte indholdskrav for ikke bare FM5 men også andre kanaler. Simon Emil Ammitzbøll mente til gengæld, at kun FM5 skulle omfattes af detaljerede indholdskrav, mens det skal være helt frit for alle andre kommercielle radiostationer, hvad de vil sende.

På det mediepolitiske topmøde tilkendegav Louise Frevert i øvrigt også, at hun var stærkt utilfreds med den langsommelige måde hele spørgsmålet om en kommende frekvensreplanlægning er foregået på og langede ud efter IT & Telestyrelsen, der har sovet i timen. De radikales Simon Emil Ammitzbøll var helt enig med Frevert i, at det er gået for langsomt med frekvensreplanlægningen.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -