Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Bertelsen fra DR2 til P1
Mandag 27. januar 2003
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Efter succesfulde tv-programmer på DR2 - bl.a. 'De uaktuelle nyheder' - vender Mikael Bertelsen nu tilbage til radioen. Fra i morgen får han hver tirsdag sit eget 105 minutter lange eftertænksomme formiddagsprogram 'Bertelsen på P1'.
'Bertelsen på P1' bliver programmets titel og kendte og ukendte gæster vil fortælle historier, som lytterne ikke ved, de trænger til at høre. Med udgangspunkt i en aktuel begivenhed vil lytterne hver uge kunne møde tre gæster, der fortæller historier ud fra et fælles emne.

"Når de danske aviser hver dag skriver om en kommende krig i Irak, vil jeg nok i stedet vælge at interviewe en dansk-talende iraker om gårsdagens udgave af Bagdads største og mest læste avis. Når en by snart skal gennembombes, er det interessant at læse rubrikannoncerne og se, hvad indbyggerne sætter til salg. En anden gæst kunne fortælle om de kærlighedsromaner, Saddam Hussein har udgivet. Jeg vil gerne lave interviews, der fremkalder eftertanke på aktuelle begivenheder", siger Mikael Bertelsen.

Det bliver ikke første gang, Bertelsen laver radio; det var dér, hans mediekarriere begyndte. Først på Børneradio, senere ungdomsprogrammet 'P4 i P1' og ude i den store verden, hvor han for FN oprettede radiostationer i Asien.

I sommerpausen på sit seneste tv-program ”De Uaktuelle Nyheder” genopdagede han radioens muligheder i reportage-serien ”Skjoldhøj Arkivet”. Et gensyn, der var så vellykket, at han for nylig modtog den fornemme Kryger-pris for fortællingerne fra Danmarks største parcelhuskvarter.

"Det er med radioen, jeg har været mest lykkelig i mit arbejde. Der er en helt anden nærhed og frihed i radiomediet, end når man har med hele den store, tunge tv-maskine at gøre. Derfor er det også vigtigt for mig at gå tilbage og udnytte de muligheder og lave netop dét, man ikke kan lave på tv. P1 er lige nu det mest interessante sted at arbejde, hvis man vil lave radio. Der er en enorm frihed i forhold til at lave noget, jeg selv synes er interessant og spændende. P1 bliver mit tilflugtssted, hvor der er tid til at dvæle, tid til eftertanke og intimitet", siger Mikael Bertelsen.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -