Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Mikala Dirckinck-Holmfeld fra P3-formiddag til nyt job som vært på 'Kronsj!'
Mandag 18. april 2005
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Efter kun godt et år som sidekick på P3s formiddagsprogram 'Mig og Morten Resen' er det slut for Mikala Dirckinck-Holmfeld, 38 år. I stedet bliver hun ny vært på P3s legendariske søndagsprogram 'Kronsj!, hvor der hver uges tegnes et tæt portræt af en kendt dansker. Når Mikala debutterer på søndag bliver det med Socialdemokratiets nyvalgte formand, Helle Thorning-Schmidt, som første gæst.
Mikala har været på P3 siden 1992 og har arbejdet både som vært, producer og reporter på bl.a. 'Strax', 'Go’ Morgen P3' - og sågar det hedengangne 'Erotica'.

"Efter 12 år på P3 med hav af forskellige funktioner, synes jeg, at jeg efterhånden er gammel nok til at prøve kræfter med et af de mest krævende programmer på P3, så jeg glæder mig." Siger Mikala Dirckinck-Holmfeld om sin nye rolle.

Det hæderkronede 'Kronsj!' har kørt i snart 15 år siden oktober 1990. Nogle af de tidligere værter er Kurt Strand, Lars Daneskov, Niels Christian Lang, Jesper Dein og senest Pia Røn, der nu er vært på Go’ Morgen P3.

I løbet af de 15 år har et hav af danske kendte personligheder været gæster i programmet - lige fra Poul Nyrup Rasmussen, Anders Fogh Rasmussen, Viggo Mortensen, Connie Nielsen, Bille August, Steffen Brandt til Renée Toft Simonsen og mange andre. 'Kronsj!' har kun ændret sig ganske lidt igennem årene. Grundidéen om en times samtale og et nuanceret portræt med gæsten i centrum er stadig fundamentet i det populære program.

'Kronsj!' har holdt pause i en periode, og der har været sendt ’Kronsj Guld’, hvor lytterne har valgt genhør med de mest markante Kronsj-udsendelser gennem tiden. Men nu vender programmet altså tilbage søndag d. 24 april kl. 11.03 med Mikala Dirckinck-Holmfeld i værtsstolen.

Carsten Worsøe, der er chef for P3 glæder sig til, at programmet vender tilbage: "P3 udtrykker sine public service-værdier på mange måder, både med den nye danske musik, satiren og den udfordrende journalistik. Og der er 'Kronsj!' på 15. år stadig en markant bannerfører, som P3 er stolt af".

Det er endnu ikke afsløret, hvem der afløser Mikala som 'mig' i 'Mig og Morten Resen'. Programmet holder ferie i denne uge.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -