Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Medieforlig skuffer branchechef - forliget beskytter i for høj grad DR
Tirsdag 6. maj 2003
Af Stig Hartvig Nielsen
 
For knap et år siden - da regeringen og Dansk Folkeparti indgik et medieforlig med en grund-læggende ambition om, at skabe forbedrede betingelser for den kommercielle mediesektor - var forventningerne store - ikke mindst på radioområdet, hvor reglerne i Danmark hører til blandt de mest restriktive og hvor markedet er blandt de mest monopoliserede. Men begejstringen i branchen kan efterhånden være på et lille sted. I Berlingske Tidende i dag fælder branchedirektør i ITEK (IT, tele, elektronik og kommunikation) under Dansk Industri, Tom Togsverd, en hård dom over regeringens manglende vilje til at leve op til forliget og ikke mindst de mediepolitiske ordføreres handlingslammelse: "Mørket og tavsheden har sænket sig over de tidligere så ambitiøse planer". Mismodet skyldes især udsættelsen af replanlægning af FM-båndet og den uantastede opretholdelse af DRs monopolprivilegier.
Tom Togsverd konstaterer, "at det er lykkedes DR og TV 2 at procedere et yderst vellykket stykke bevarende politisk pression, der i realiteten efterlader den øvrige branche på et nulpunkt, mens monopolprivilegierne næsten uantastet opretholdes".

Togsverd mener, at P5 med allerstørste sandsynlighed ender hos TV 2, og går så videre med at betegne Jens Rohdes tidsubestemte udsættelse af en replanlægning af FM-båndet som ren ønsketænkning for DR.

"Der er ikke grund til at skjule, at vi i branchen er skuffede over Jens Rohdes udspil, der i realiteten sætter en effektiv stopper for udviklingen af en sund, kommerciel radiobranche i Danmark", fastslår Tom Togsverd videre i Berlingske Tidende.

Når Rohde og andre politikere uden videre melder pas overfor mulighederne for ved en replanlægning at tilvejebringe op mod 15-20 nye radiokanaler, så mener Togsverd at det er både deprimerende men også bemærkelsesværdigt, idet Rohde og de andre politikeres ageren betyder, at man bevarer og opretholder det fastfrosne mediebillede i Danmark.

Tom Togsverd mener i stedet, man burde satse mere energi på at åbne markederne. Radioområdet skulle omdannes til et rigtigt marked, ligesom alle andre markeder, hvilket ville betyde nye virksomheder, nye arbejdspladser og ikke mindst en række nye valgmuligheder for lytterne.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -