Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


UK: Virgin solgt til indisk avis for ½ mia. kr.
Mandag 2. juni 2008
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Scottish Media Group (SMG) har solgt Virgin Radio til Bennett, Coleman & Co, der bl.a. udgiver Times of India og som er et af de største medie- og underholdningsselskaber i Indien. Pris - 53.2 mio. pund (505 mio. kr.). Det er mindre end en 1/4 af, hvad SMG i sin tid betalt Chris Evans for radiostationen, og halvdelen af, hvad SMG forsøgte at sælge den til for et år siden. Salget betyder, at stationen fra efteråret dropper navnet 'Virgin'.
Den nye ejer af Virgin Radio hedder Bennett, Coleman & Co, og udover udgivelsen af Times of India, der er verdens største engelsksprogede dagblad, så ejer man også Indiens førende engelsksprogede nyhedskanal Times Now samt andre radio- og tv-stationer.

Når navnet Virgin forsvinder, er det fordi den nye indiske ejer skal ha' mulighed for at bygge sit eget fælles brand op indenfor tv, online, musik og andre spin-offs i forbindelse med aktiviteterne i den britiske medie- og underholdningsindustri - UDEN at skulle tage hensyn til de restriktioner der er omkring navnet 'Virgin' fra Richard Bransons Virgin Group. Selv om Branson solgte Virgin i 1997 har han opretholdt rettighederne til navnet Virgin.

Forlydender vil også vide at Richard Branson nu har planer om at bevare selve Virgin Radio-navnet i form af en ny digital radiokanal.

De nye indiske ejere planlægger at investere 15 mio. pund (knap 150 mio. kr.) i de kommende år i selskabets nye radiostation. Stationen vil blive drevet under Times Infotainment Media Limited og Absolute Radio - der allerede ejer musikstationen Jack FM i Oxford.

Virgin Radio sender landsdækkende i hele Storbritannien og Nordirland på mellembølge, og lokalt i London-området på FM.

SMG betalt i 1999 hele 225 mio. pund (det var dengang over 2.5 mia. kr.) for Virgin Radio til Chris Evans. For knap et år siden forsøgte SMG at sælge Virgin Radio for godt 100 mio. pund, men nu er stationen altså 'gået' for 'kun' 53.2 mio. kr.

Salget skal godkendes af aktionærerne i SMG inden det er en realitet.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -