I øjeblikket opkræver KODA 1.000 kr. månedligt i vederlag for anvendelse af beskyttet musik - pr. netradio. Gramex opkræver 5.000 kr. månedligt. Begge organisationer lægger vægt på, at der er tale om et skønsmæssigt og symbolsk beløb. Egentligt skulle der betales langt mere, da radioprogrammer der streames via internettet i princippet kan modtages af hele klodens befolkning. Brancheorganisationen KOMM har flere gange søgt at opnå en aftale med KODA og Gramex - men forgæves.
Princippet for betaling af musikafgifter til KODA og Gramex har alle dage været, at der skulle betales for, at en given radiostation fik stillet musikken til rådighed – uanset, hvor mange der rent faktisk lyttede. Dét princip fastholdes fortsat og derfor er indtægterne hos KODA og Gramex nærmest eksploderet de senere år, efter DR’s monopol på radiospredning blev ophævet i 1983. Nu er indtægterne måske igen på vej til at tage en voldsomt tigerspring opad, hvis netradioerne opnår en større udbredelse.
Dagbladet Børsen skriver i dag i en artikel med overskriften ”Krigen om netradioen”, at tonen mellem KODA-Gramex og brugerne af musik er blevet skærpet i forbindelse med det nye område, netradioen. Ingen kan nemlig blive enige om en fornuftsordning for betaling af musikbrug på netradiostationer. Det kan bl.a. betyde, at den danske reklamebranche går glip af store indtægter.
”Jeg ser en række store muligheder for reklamebranchen omkring netradio, særligt fordi radiomediet traditionelt set har været lidt undertrykt i Danmark”, siger direktør Søren Arnsbo fra Arnsbo Media, der har specialiseret sig i radioreklame. Børsen peger på, at en række amerikanske radiostationer og hjemmesider er begyndt at få succes med at sende musik og reklamer via internettet.
Men det ser sort ud i Danmark.
”Det store problem er, at webradio kan nå alle verdens borgere – og det opkræves der så efter”, siger formand for KOMM, Bent Helvang til Børsen. Principperne fra DR’s monopoltid, hvor der skulle betales for det antal millioner mennesker der i princippet kunne modtage DRs programmer, har forvandlet sig til et uoverskueligt paradoks uden at nogen har kunnet eller villet finde et alternativ.
Gramex satte først prisen til 10.000 kr. om måneden pr. netradio. Det satte man så ned til 5.000 kr., da nogle syntes at 10.000 var for meget. Tallene er altså alene baseret på et skøn. Det samme hos KODA, der forlanger 1.000 kr. om måneden af danske webradioer.
Det system er KOMM godt trætte af. ”Man ved aldrig, hvad man kommer til at betale. Der foregår altså ingen analyse af, hvad det rent faktisk er for en radio, og hvor mange mennesker der lytter til den”, siger Bent Helvang.
Det er forholdsvist nemt at afgøre, hvor mange der lytter til netradioer, men en sådan betalingsform har ikke været på tale. I stedet erfarer Børsen, at KODA overvejer en indtægtsbestemt afgiftsmodel.
Bent Helvang efterlyser regulering på området: ”Der er tale om en slags anarkisme indenfor webradio, for reelt er der ikke nogen reelt, ærligt forhandlede vilkår om, hvordan tingene skal se ud. Der er heller ingen konkurrence, fordi loven beskytter KODA-Gramex, og det betyder faktisk at de mennesker kan sætte prisen som det passer dem”. |
