Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Landsdækkende radio skal levere høj nettodækning
Onsdag 5. februar 2003
Af Stig Hartvig Nielsen
 
OMDs direktør, Johan Boserup, glæder sig over, at den nye mediepolitik nu betyder, at der langt om længe for alvor skal til at arbejdes med et landsdækkende radiomarked. Lovgivningen i Danmark har hidtil betydet, at erhvervslivet til en vis grad har været berøvet de annonceringsmuligheder, som radiomediet tilbyder – nemlig høj frekvens og nettodækning til en konkurrencedygtig pris. Eneste mulighed for landsdækkende annoncering har været, at benytte annoncenetværk, som også blev brugt som nødløsning på tv-markedet i gamle dage, skriver mediabureauet OMD i Sky Radios indstik i onsdagens Børsen Mediemarked.
Der er udsigt til en ganske markant udvikling i løbet af de kommende 12 måneder. OMD forudser, at vi i 2003/2004 vil se et markedsscenario tegne sig med seks til otte mere eller mindre landsdækkende radiostationer, suppleret af et mere regionalt marked med radiostationer, der af forskellige årsager ønsker at koncentrere sig om et afgrænset område. To af de nye radiostationer kommer som følge af kulturministerens auktion af koncessionerne til en femte og sjette, delvis landsdækkende radio. De andre radiostationer kender vi. Voice, Pop FM, Radio 2, NRJ, Sky Radio og flere andre er allerede tilstede i flere af byområderne, og de er klar til at forbedre deres distribution til en penetration på op til 50-75 pct.

”For os er radio et spørgsmål om skaffe vores kunder en høj nettodækning til en god pris. Ser vi på de 15-50-årige, kan Voice i dag (4. kvartal 2002) levere 19 pct., mens Radio 2, Pop FM og Sky Radio kan tilbyde henholdsvis 17, 12 og 13 pct.. Det er tilforladeligt med den nuværende afgrænsede distribution, men for lidt til at udgøre et rigtigt slagkraftigt nationalt medie. Jeg håber og forventer, at de stærkeste af de landsdækkende radioer vil kunne tilbyde annoncemarkedet en ugentlige dækning på 30-50 pct.”, skriver Boserup.

OMD påpeger, at der er et betydeligt potentiale i, at DR’s fire radiokanaler i dag sidder på en andel på 68 pct. af det samlede radioforbrug. I Norge har NRK-radioerne til sammenligning en andel på 58 pct..

Markedet er åbent. Bortset fra at P5 har et forspring på distributionen, er der fri og lige konkurrence mellem de kommercielle landsdækkende aktører, og det vil være de mest offensive og dygtigste, der løber af med den største bid af de stigende reklameinvesteringer, der går til radio.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -