Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


USA: Behersket optimisme
Mandag 21. maj 2001
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Siden økonomien i USA begyndte at gå ned ad bakke har radiobranchen haft store forventninger til udviklingen på radioreklamemarkedet i 2. halvår 2001. Disse forventninger tones nu ned. Radiomarkedet skal være heldig, hvis der samlet set i 2001 sker en svag stigning.
Udsagnet i industrien har hele tiden været: Vel gik det elendigt de to første kvartaler – men bare vent til juli. Nu hvor juli nærmer sig er forudsigelserne bestemt mere dystre, skriver Media Life.

Tidligere på måneden reducerede Morgan Stanley analytikeren Frank Bodenchak forventningerne til omsætningen i radiobranchen i 2. kvartal til en nedgang på 3 % - i stedet for et stort rundt nul, som han tidligere forudså. Hans forventninger til 2. halvår 2001 er nu en vækst på 5 % - i stedet for 7 %.

Stanley er bare én af mange Wall Street analytikere og reklamekøbere, der forudser at radio vokser mindre end forventet – hvis det i det hele taget vokser i år.

Problemet er sammenhængen mellem økonomien generelt og radioreklamen. Selv om børserne og økonomien muligvis nu måtte have nået bunden, og det kun kan gå fremad – så kommer radiomarkedet ikke nødvendigvist op samtidigt. Det er nemlig sådan at omsætningen på radio først kommer ”luntende” bagefter – måske 3-6 måneder senere. Det siger Bruce Heim fra TN Media.

Det der bl.a. sker er at tv markedet presses og tv sætter priserne ned. Det betyder at nogle annoncører udnytter mulighederne for billige tv-reklamer og derfor dropper radio. ”Det triste ved radio er, at når kunderne planlægger markedsføringen, så er radio ofte det nederste på listen over valgte medier og den første der skæres væk”, siger Heim.

Gary Fries fra Radio Advertising Bureau er ikke helt enig: ”Annoncørerne er utilbøjelige til at afsætte store beløb lang tid i forvejen og radio betragtes som et rigtigt godt reklamemedie for de kampagner der planlægges kortere tid før de sættes i gang”, siger han og giver udtryk for, at det lige præcis er det, der sker nu. ”Annoncørerne er langt mere forsigtige med at bruge deres dollars – og det styrker radio”, siger Fries.

”Hver gang en annoncør dropper en stor, bred landsdækkende kampagne og i stedet vælger en mere målrettet kampagne på visse markeder, så betyder det et skift til anvendelse af lokale reklamedollars. Vi har muligheden for at opretholde en voksende omsætning i forhold til lokale kunder”, siger Fries.

Radioindustrien har længe hævdet, at radioens fleksibilitet gjorde radioreklame til en bedre investering i dårlige tider. Men disse fordele kan være svære at få øje på på bundlinien i øjeblikket, skriver Media Life videre.

Og for at gøre ondt værre, så går udviklingen af priserne på radioreklamer i øjeblikket kun i én retning, og det er ned. Jean Pool fra Mindshare siger: ”Hvordan skulle radio kunne adskilles fra de andre medier og hvad der sker her. Vi er alle i samme båd”, fastslår han.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -