Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Tilladelse til Station Nord inddraget
Tirsdag 5. november 2002
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Uden at have sendt et eneste minut i den nordfynske æter, så valgte det Det Fælles Nordfynske Lokalradionævn forleden at fratage Station Nord sin sendetilladelse, skriver Fyens Stiftstidende i dag. Dermed er det slut med den kommercielle station, som der - med Bogense Pillens ophavsmand Torben Dhalvad i spidsen og i et nært samarbejde med Station Fyn - var store planer om.
"Vi har inddraget sendetilladelsen på grund af manglende udnyttelse", siger formand for radionævnet, Bent Frigaard, til avisen. Han understreger, at nævnet har rykket stationen flere gange for at få gang i udsendelserne, men intet er sket på frekvensen, og Station Nord har ikke svaret på nævnets henvendelser om at etablere et sendesamvirke.

Station Nord skulle etableres i tæt samarbejde med Tonny Cuffs Radio 49/Station Fyn i Odense, skriver Fyens Stiftstidende videre. Den kendte radiomand har i mellemtiden nedsat sig som restauratør på det tidligere Palmehaven, og dermed er der ikke meget radio tilbage i den alliance.

Torben Dhalvad siger at det aldrig lykkedes at etablere et sendesamvirke med den eksisterende station på 94.2 MHz, Radio Nordfyn, pga. forskellige opfattelser - bl.a. om betaling og vilkår for medbenyttelse af det tekniske udstyr.

Dhalvad har dog ikke opgivet tanken om et alternativ til Radio Nordfyn, der sender 33 timer om ugen fra fredag til søndag, skriver Fyens Stiftstidende videre. Progammerne skal i så fald sendes fra en anden mast, og samtidig overvejer han om nævnets afgørelse skal ankes inden fristen på fire uger.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -