Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Så er det officielt: DAB lægges i graven - nu satses der på DAB2
Onsdag 1. november 2006
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DAB-teknologien, der er baseret på den ineffektive og forældede MPEG2 (MP2) kodningsform og som uden større succes er forsøgt udbredt i årevis, lægges nu i graven. Coding Technologies har netop oplyst, at WorldDAB Forums generalforsamling i Seoul har besluttet, at man i stedet vil benytte aacPlus (tidligere omtalt som AAC+) som ny audio codec i fremtidens digitale radiomodtagere. Det betyder, at de DAB-modtagere der er solgt i bl.a. Storbritannien og Danmark - og som stadig nogle måneder endnu vil kunne købes i butikkerne - i løbet af nogle år vil blive forældede.
Det er endnu uvist, hvad den nye digitale radiostandard vil komme til at hedde. Det ventes at blive DAB2, DAB 2.0 eller måske DAB+. Kendskabet hos forbrugerne til 'DAB' har nået et vist niveau - om end kun i få lande - og selv om DAB (med MPEG2) sammenlignet med den nye digitale form for radio (med aacPlus) er to helt forskellige ting, så vil der sikkert markedsføringsmæssigt være mest fornuft i at beholde navnet 'DAB' med et "efternavn" der indikerer, at der er tale om en forbedret udgave af DAB - selv om der rettelig er tale om et helt andet produkt.

Coding Technologies oplyser af aacPlus er en kombination af MPEG4 AAC (advanced Audio Coding) og Parametric Stereo teknologierne. aacPlus er en integreret del af den åbne MPEG standard, der har fundet bred anvendelse for udsendelse af lyd på bl.a. internettet, i mobiltelefoner, i digital radio og ikke mindst digital tv.

aacPlus er mellem 3 og 4 gange så effektiv som MPEG2. Det betyder, at der bliver plads til cirka 3 gange så mange radiokanaler på en multipleks, hvor der sendes i DAB2 - som med det gamle DAB-system.

DAB opnåede kun en nævneværdig udbredelse i Storbritannien-Nordirland og Danmark. Lande der vil indføre digital radio, vil nu naturligvis vælge den nye og langt mere effektive form for digital radio DAB2 - eller evt. DMB, der næsten er det samme som DAB2 (blot med mulighed for også at sende billeder til håndholdte modtagere). Det gælder lande som Frankrig, Nederlandene, Australien og New Zealand.

Det er dog uklart, hvad der vil ske i Norge. Som det eneste sted i verden har DAB-lobbyen her stædigt givet udtryk for et ønske om at fastholde den gamle DAB-teknik.

I Storbritannien-Nordirland og Danmark vil der sikkert blive sendt DAB nogle år endnu. Formodentligt som de to eneste lande i verden. Heldigvis for forbrugerne er langt de fleste solgte DAB-modtagere, små billige transistorradioer. Et muligt fremtidsscenario kunne være at nye digitale stationer vil vælge at sende i DAB2, mens DR sikkert vil sende DAB en del år endnu. De nye DAB2 modtagere vil være bagudkompatible og vil således kunne modtage de gamle DAB signaler.

Desværre er der ikke mulighed for at opgradere nuværende DAB-modtagere til at kunne modtage de nye digitale signaler. Forlydender vil dog vide, at der til foråret vil komme DAB-radioer på markedet - med et 'Venice 5' DAB-modul - og med et usb-stik; disse modtagere kan senere opgraderes til at kunne modtage DAB2.

De nye DAB2 radioer ventes i handlen til efteråret 2007, så vidt radionyt.com erfarer.

Sendeteknisk er det meget nemt og billigt at skifte fra DAB til DAB2 og det vil ske på de nuværende DAB sendernet.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -