Ved et indbrud i løbet af weekenden har Radio SydhavsØerne fået stjålet sin FM-sender i Sakskøbing. Udover at dække Sakskøbing sørger senderen her også for at sende Radio SydhavsØernes signaler videre til det vestlige Lolland.
Tyven, som har taget senderen, har ikke udsigt til at få meget glæde af den. Den kan kun benyttes til professionel radiosending, og er kodet i Radio SydhavsØernes navn, skriver Folketidende.dk.
Udover tyveriet af radiosenderen er der også begået hærværk ved samme sendemast. Bl.a. er flere kabler blevet klippet over. Hærværket og tyveriet er meldt til politiet.
Søren Hansen oplyser, at det i løbet af i dag mandag lykkedes at skaffe en reservesender, således at Radio SydhavsØerne fra kl. 13.30 igen kunne høres på Midt og Vestlolland.
Det tomme senderskab ved masten i Sakskøbing, hvorfra Radio SydhavsØerne sender på 95.2 MHz. (Fotograf: Søren Hansen)
|