Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Danskerne vil have P4 på DAB
Mandag 25. januar 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DRs regionale P4-kanaler ligger helt i toppen af DAB-lytternes ønskeseddel over, hvad man savner på DAB. Men også nichekanaler med både country, elektronisk musik og soft musik topper listen.

Danskerne vil have indhold og nichekanaler på DAB. Det mener i alt fald flere end 500 lyttere, der har svaret Brancheforeningen DAB Digital Radio Danmark i en undersøgelse over, hvilket indhold de ønsker på deres radio.

"Et gennemgående træk er, at lytterne ønsker kanaler, hvor der er indhold. Ikke nødvendigvis med værter på hele døgnet. Men kanaler, hvor der i løbet af dagen, er værter på – altså åndeligt føde frem for rene musikkanaler. Dermed er ikke sagt, at det skal være snak alt sammen. Tværtimod er der stadig et stort ønske om non-stop musikkanaler gerne med timenyheder i dag- og weekendfladerne og det er specielt fra mange arbejdspladser, disse ønsker kommer", fortæller Christian Kjeldsen fra DAB Digital Radio Danmark.

Når det kommer til ønskerne for nichekanalerne, er det et gennemgående træk, at dét lytterne ønsker, er tilbud, som radiomarkedet ikke dækker.

Det drejer sig bl.a. om musik fra 50'erne, 60'erne, 70'erne og 80'erne.

"Det siger mig, at der er et gevaldigt hul i markedet til at lave en radiostation, der spiller de største hits fra disse årtier med nyheder hver time noget af dagen og måske – måske ikke – værter på nogle af fladerne", konstaterer Christian Kjeldsen.

Blandt ønskerne på nichekanaler på musik, topper kanaler med soft musik – skarpt forfulgt af country, elektronisk musik, opera/klassisk/kammermusik/barokmusik, litteratur/kultur, folk og popmusik fra hele verden.

Selvom musikkanalerne er populære, ønsker mange danskere også indhold på deres digitale radiokanaler.

"En lytter har foreslået, at man laver en radiohøjskole med oplæsning, foredrag, gamle og nye udsendelser om kultur og kunst, videnskab, historie, reportager osv. En glimrende ide, der favner mange af de ønsker til specifikke kanaler, som man er kommet med. Kanaler som ikke kan bære at få deres eget liv. Men hvor man kunne kombinere indholdet og få en spændende kanal med et gedigent indhold ud af det", siger Christian Kjeldsen.

Han konstaterer også, at det er kommet en række ønsker om at få kristne kanaler på digital radio.

"Og det er der jo gode muligheder for, når politikerne sender de 8-10 kanaler, der er reserveret til landsdækkende radio (udenfor DR), i udbud senere på året. Ligesom kommercielle radioer kan søge om sendetilladelser, vil organisationer også kunne gøre det. Det er indholdet, der kommer til at tælle, da der er tale om en 'skønhedskonkurrence' på indholdet", siger Christian Kjeldsen.

DAB Digital Radio Danmark har spurgt 5.000 modtagere af foreningens nyhedsbrev om, hvilke kanaler de ønsker på digital radio. Ti procent eller omkring 500 har svaret.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -