Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Plummer advarer: Tag ikke P3 fra de unge
Tirsdag 2. marts 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
"Uden P3 ville DR radiomæssigt kun have meget lidt at tilbyde licensbetalerne under 40." Det siger DRs generaldirektør Kenneth Plummer i en kommentar til Venstres forslag om, at P3 skal flyttes fra FM til DAB fra december 2010.
Kenneth Plummer skriver i et debatindlæg i dag om P3, som med 2.3 mio. lyttere hver uge, er den næststørste danske radiokanal. Særligt blandt danskere under 40 år er P3 populær. Plummer peger på kanalens store betydning for vækstlaget i den nye danske musik.

Plummer nævner dog ikke i indlæget Venstres forslag med et ord, men skriver inddirekte, at det vil ødelægge P3, hvis Venstre får held med, at P3 udelukkende skal være tilgængelig på DAB.

Samtidigt fastholder Plummer sin opbakning til DAB, og at der skal ske et analogt sluk i 2015.

Kenneth Plummers synspunkt er, at der er brug for konkurrence på det danske radiomarked. Han henviser til udviklingen på tv-området, hvor konkurrencen er udviklende både for public service-medierne og de kommercielle kanaler: "Monopolbruddet i 1988 har således givet danskerne bedre tv på både DR og TV 2. Og vi har behov for en tilsvarende udvikling på radiomarkedet."

Men Plummer mener ikke, at det skal gøres ved at "ødelægge noget, som lytterne er glade for, men ved at give ekstra valgmuligheder."

Plummers begrundelse for DAB er, at der er begrænset plads til flere radiokanaler på FM.

Men at P3 skulle over til kun at sende på DAB fra 1. januar 2011 falder ikke i god jord hos Kenneth Plummer. Han skriver: "P3 er således en af de sidste danske public service-kanaler, som står stærkt blandt den unge generation - og vi kan ikke tillade os at skubbe dem fra os."

Og videre: "Og hvorfor er det egentlig de unge, som skal stå for skud, når vi nu ved, at netop det at bibeholde kontakten til de unge mediebrugere er en af vores største udfordringer i en tid, hvor det internationale medieindhold på tværs af alle platforme fylder mere og mere."


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -