Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


P3 rykker ud i sommerlandet
Onsdag 16. juni 2004
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Med Anders Lund Madsen, Signe Lindkvist og Anders Breinholt som hovedrolleindehaverne i ’De Sprøde Heste’, vil der være Morten Korch-idyl i æteren, når P3 forlader Radiohuset og drager ud i sommerlandet fra mandag 21. juni og syv uger frem - turen går bl.a. til Bornholm og til festivallerne i Roskilde og Skanderborg. 'De Sprøge Heste' går i æteren mellem 9 og 12
En hvilepuls over 60 er bandlyst, når P3’s nye sommerprogram ’De Sprøde Heste’ rejser Danmark tyndt fra på mandag 21.juni og de kommende syv uger. Værterne er Anders Lund Madsen, Signe Lindkvist og Anders Breinholt, og deres erklærede mål er at skabe hygge og idyl i æteren - stærkt inspireret af Morten Korch. Målet er først nået, når lytterne lægger sig på stranden med øl i køletasten, læner sig tilbage i kontorstolen og slår benene op på skrivebordet eller ganske enkelt vælger at dandere den i ren og skær begejstring over at have ferie:

"Vores fornemste opgave er at hensætte lytterne i en stemning af velbehag og afslappethed - fornemmelsen af sommerferie skal emme ud af radioen. Hvis vi har et budskab til lytterne, må det være: Tag det roligt - værterne holder også ferie!", siger Anders Lund Madsen.

Turen starter i hjertet af København, hvor Ørstedsparken danner de grønne rammer for sommerløjerne. Ugen efter går turen til Hestetorvet i Roskilde, hvor ugen kulminerer med to dages campingradio fra årets Roskilde Festival. Dernæst går turen fra Danmarks ferie-ø Bornholm til Ballen Badehotel på Samsø, fra Sydfyn til Skagen og turen finder sin afslutning på Skanderborg Festival, der i år fejrer 25 års jubilæum.

I løbet af turen vil ’De Sprøde Heste’ møde danskerne, der hvor de befinder sig i sommerlandet. Der vil blive dystet i regional paratviden, hvor lytterne har mulighed for at vinde et kro-ophold i de områder, som ’De Sprøde Heste’ besøger i løbet af sommerferien. Et hav af gæster med noget på sommerhjertet vil lægge vejen forbi programmet, men ellers er intet planlagt:

"Vi har helt bevidst valgt ikke at have fastlagte elementer i programfladen. Måske står regnen ned i lårtykke stråler på Bornholm, måske vinder Danmark EM i fodbold i en euforisk eksplosion af rød-hvide farver, eller også har den lokale bager valgt at uddele gratis kager i et momentant anfald af sommerkådhed. Vi ønsker at indfange sommeratmosfæren i det øjeblik, hvor den opstår - ikke at være låst fast af stressede skemaer og berammede koncepter", siger den ene tredjedel af ’De Sprøde Heste’, Anders Breinholt.

At Madsen, Lindkvist og Breinholt er blevet splejset sammen til ’De Sprøde Heste’ er langt fra nogen tilfældighed. De tre værter er ikke bragt sammen, fordi DR har bedt dem om det, eller fordi de ønsker at tjene en ekstra skilling i sommerferien. De gør det ganske enkelt, fordi de har lyst til det:

"Ikke alene har vi en stor faglig respekt for hinanden, vi er også rigtige venner! Samtidig er vi er alle tre arbejdsnarkomaner, der har svært ved at drive den af, når vi har ferie. Derfor er opgaven som værter for ’De Sprøde Heste’ en ideel sommertjans - vi rejser rundt i ferielandet, vi har noget at tage os til, og vi gør det sammen med folk vi holder af. Vi er godt nok på arbejde, men det lugter altså langt væk af ferie! Det tror jeg vil smitte af på lytterne", slutter den kvindelige hovedrolleindehaver i ’De Sprøde Heste’, Signe Lindkvist.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -