Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


DR sender kina-krimi
Tirsdag 1. februar 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Fra på torsdag og de næste fire uger kan lytterne på P1 og P2 følge med i Daniel Wedels nyskrevne radiodrama-krimi 'Den Kinesiske Æske' om den kinesiske mafia i Danmark.

To rockere findes brutalt myrdet i restaurant Double Happiness i København. Politiet frygter, at en bandekrig mellem rockere og kinesere er under optræk. Den nyuddannede dansk-kinesiske politiassistent Yan Tang kommer med på sagen. Men Yan Tang er splittet i sin loyalitet mellem sin kinesiske familie og det danske politi.

Den prisbelønnede dramatiker og instruktør, Daniel Wedel, har ladet sig inspirere af virkelige begivenheder og omfattende research i det kinesiske miljø i Danmark, da han skrev manuskriptet til 'Den Kinesiske Æske'.

Den kinesiske underverden i både Danmark og udlandet er kendt for at være diskret, men nådesløs. Særligt de kinesiske triade-bander er berygtede over hele verden for deres skånselsløse kynisme, som ikke lader rygmærke-rockere eller mafia-gorillaer noget efter. Samtidig er de kinesiske miljøer traditionelt meget lukkede og vanskelige at arbejde i for vestlige politifolk.

Selvom 'Den Kinesiske Æske' er baseret på omfattende research i det kinesiske miljø i Danmark, understreger DR dog, at krimien er ren fiktion.

Daniel Wedel har tidligere stået bag banebrydende radiodramaer som 'Polterabend' (modtager af Prix Europa 2001), og 'Det Indre Hotel' (juryens specialpris ved Prix Europa 1999).

Hovedrollen i 'Den Kinesiske Æske' spilles af den dansk/kinesiske skuespiller Thomas Chaanhing. I andre store roller kan høres Trine Pallesen og Henrik Birch.

'Den Kinesiske Æske' bliver sendt første gang på P1 torsdag den 3. februar klokken 21.08. Krimiserien kan desuden høres og podcastes dr.dk/p1 og dr.dk/radiodrama.



Foto: Den Kinesiske Æske er en ny krimi fra DR Radio Drama. (Fotograf: Agnete Schlichtkrull)


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -