Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Uddannelsesradio i Odense æterklar fra nye lokaler
Mandag 6. august 2001
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Når de to uddannelsesradioer i Odense på 87.9 MHz i dag mandag vender tilbage i æteren efter en lang sommerferie, hvor begge radioer har været tavse, sker det fra helt nye lokaler. Studenterradioen og UFM sender på 87.9 MHz i Odense og er Danmarks første ”rene” studenterfrekvens, med radio for studerende mandag-fredag fra 7-24.
UFM har brugt sommeren til at bygge nye radiolokaler i Odense C. "Det nye radiomiljø på 100 kvm. ligger i forbindelse med UTV Odense, og ideen er at radioen får selvstændigt studie og redaktionslokale. Herudover er der plads til, at de medieaktive studerende fra UTV og UFM får et fælles 'inspirationsmiljø', hvor det sociale og professionelle netværk kan plejes", fortæller ansvarshavende redaktør, Morten Grøn. UFM forventer nu at mange nye studerende med medieambitioner vil melde sig for at være med til at lave radio.

Studenterradioen (OSR) er flyttet fra Studenterhuset i Munkemøllerstræde til anden sal i Ungdomshuset i Nørregade, hvor de har fået mere plads og arbejder på at få et nyt studie klar til semesterstart. "Flytningen til Ungdomshuset er et udtryk for, at vi gerne vil ramme en bredere målgruppe af både lyttere og medarbejdere. Vi vil gerne have nogle flere yngre studerende - f.eks. gymnasieelever, som senere vil fortsætte på en videregående uddannelse og forhåbentligt blive på Studenterradioen som dygtige radiofolk", siger stationsleder for Studenterradioen, Thomas Krogh.

Studenterradioen har en del år på bagen, mens UFM er det nyeste skud på stammen af studenter-medier i Odense. Da UFM gik i luften for to år siden, var den daglige sendetid på 3 timer. Det er gået hurtigt fremad lige siden, og nu sender UFM, mandag til fredag fra kl. 07.00 til 16.00 landsdækkende uddannelsesnyheder og holder de studerende up-to-date med de seneste informationer om undervisning, studenter- og uddannelsespolitik og leverer service-meddelelser fra de videregående uddannelser. Alt sammen krydret med det bedste indenfor rock- og popmusik.

UFM deler sammen med Studenterradioen frekvensen 87.9 MHz, som er Danmarks første ”rene” studenterfrekvens uden andre radiostationer. De 17.000 studerende i Odense kan skrue op for deres helt egen radio, der drøner ud i æteren fra kl. 07.00 til kl. 24.00 på alle hverdage.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -