Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Mandag 14. maj 2007
TV 2 Radio roder med programoversigten
TV 2 Radio roder med programoversigtenDet er ikke kun 'Supertanker' der er forsvundet fra TV 2 Radios weekendflade. Faktisk er de fleste specialprogrammer væk. Samtidigt kniber det gevaldigt med programplanlægningen. TV 2 Radios sendeplan for søndag indeholdt tre ubesatte tider og én besat sendeflade. Læs mere

Mandag 14. maj 2007
TV 2 Radio nedlægger 'Supertanker'
TV 2 Radio nedlægger Supertanker TV 2 Radios ugentlige musikmagasin 'Supertanker' med Niels Pedersen "tager en pause fra æteren". Det blev oplyst på TV 2 Radios blog sent fredag. I stedet kunne Niels Pedersen i weekenden høres som vært i sendefladen søndag mellem 11 og 14, og Niels Pedersen lover lytterne, at der fortsat vil komme informationer om ny musik og interviews med musikere - men fremover fordelt over hele ugen. (SHN)

Fredag 11. maj 2007
Nyt formiddagsprogram på P3
Nyt formiddagsprogram på P3 På mandag den 14. maj kl. 9 går P3 i luften med 'Saras venner', et nyt formiddagsprogram, der byder på to en halv times live og ucensureret radio, hvor intet ligger helt fast på forhånd, og hvor alt derfor kan ske. Værterne er Camilla Jane Lea og Felix Smith - og producer er Sara Otte. Programmets nøgleord er venner og venskaber, og alt det, der fascinerer, forarger eller fortryller ved venner, og ikke mindst dem, man godt kunne tænke sig at være venner med. Læs mere

Fredag 11. maj 2007
Replanlægning en væsentlig forudsætning for udvikling af kommerciel radiobranche
Replanlægning en væsentlig forudsætning for udvikling af kommerciel radiobrancheKulturministeriet har hos firmaet Capacent fået udarbejdet en rapport om de økonomiske konsekvenser af en eventuel replanlægning af FM-båndet. Hovedkonklusionen er, at hvis formålet skal være at bidrage til udvikling af branchen, så er "en replanlægning en væsentlig forudsætning, men ingen garanti for succes". Hvis kommerciel radio skal være en bæredygtig forretning i Danmark - efter en replanlægning med et antal nye landsdækkende kommercielle radiokanaler - så skal radios andel af den samlede reklameomsætning øges fra de nuværende godt 2 pct. til mellem 4 og 6 pct. Det anses for realistisk af en række aktører og mediebureauer, der tror på 4-7 pct. i løbet af 5-10 år. Læs mere

Fredag 11. maj 2007
Ingen grund til at lukke små lokalradioer for at få flere landsdækkende kanaler
Ingen grund til at lukke små lokalradioer for at få flere landsdækkende kanalerDer er reelt ingen tekniske begrundelser for at lukke en stribe velfungerende mindre lokale radiostationer - som f.eks. Radio Charlie i Varde og Radio Diablo i Svendborg - for at få flere landsdækkende radiokanaler. Broadcast Partners, der har udarbejdet prøvereplanlægningen på opdrag fra Kulturministeriet, vurderer overfor radionyt.com, at hvis det ønskes, så kan disse mindre lokalradioer bevares - samtidigt med at der fortsat bliver plads til det samme antal nye landsdækkende radiokanaler. Læs mere

Fredag 11. maj 2007
Henriksen og Hesselfeldt til RadioNyhederne
Henriksen og Hesselfeldt til RadioNyhederneRadioNyhederne har ansat Thomas Høg Henriksen (36) og Kasper Hesselfeldt (35) som nyhedsoplæsere. Læs mere

Fredag 11. maj 2007
DR's og Plummers image er helt i bund
Berlingske Nyhedsmagasin laver en gang årligt en liste over danske virksomheders image udfra svar fra 3.000 erhvervsledere. Sidste år var DR nr. 105, men i år er DR faldet ned på 139. pladsen - og er dermed næstsidst på listen, hvor kun DSB har et dårligere image end DR. Når det gælder ledelse, indtager DR's generaldirektør Kenneth Plummer bundplaceringen - blandt de 140 ledere. (SHN)

Torsdag 10. maj 2007
UK: Vækst i digital radiolytning
UK: Vækst i digital radiolytningDagens nye RAJAR-måling viser at lytning til digital radio stiger. Der er nu DAB-radioer i 20 pct. af hjemmene i Storbritannien og Nordirland. Det er dog lytningen via de digitale tv-pakker - som f.eks. Sky Digital - der er størst. Af de der lytter digitalt, lytter hele 41 pct. via de digital tv-pakker, 24 pct. lytter til radio via nettet, og 25 pct. blandt de 15-24 årige lytter radio på mobiltelefonen. (PF)

Torsdag 10. maj 2007
UK: Radio 1's Chris Moyles' lyttertal bare vokser og vokser
BBC Radio1's morgenvært Chris Moyles har indenfor de seneste 3 måneder fået 240.000 flere lyttere, således at der i dag er 7 mio. der stiller ind på Radio 1's flagskib. Læs mere

Torsdag 10. maj 2007
UK: Magic igen nr. 1 i London
Emap's Magic 105.4 er igen tilbage på førstepladsen i London - og skubber dermed Heart 106.2 ned på andenpladsen. Magic har været den mest aflyttede station i London i 3 ud af de seneste 4 målinger. Læs mere

Torsdag 10. maj 2007
Jan Gintberg i spil som Casper Christensens afløser på TV 2 Radio
Jan Gintberg i spil som Casper Christensens afløser på TV 2 RadioSom radionyt.com skrev den 1. maj holder TV 2 Radios eftermiddagsvært Casper Christensen en tre måneders pause fra radiojobbet fra 15. maj. Det gør han fordi han får travlt med at skrive manuskriptet til femte omgang af tv-serien 'Klovn'. Ricco Wichmann fortsætter som vært i sendefladen hverdage 14-16 på TV 2 Radio, og meget tyder på, at det bliver Jan Gintberg, der afløser Casper C og dermed bliver Ricco Wichmanns nye medvært. Læs mere

Torsdag 10. maj 2007
Radio 2000 får ny hjemmeside
Radio 2000 får ny hjemmesideDen fynske lokalradio, Radio 2000 - med hjemsted i Ringe - har fået en helt ny hjemmeside. Her kan man bl.a. se masser af billeder fra radioens lokaler og billeder af medarbejderne. Siden kan findes på adressen www.radio2000.dk (SHN)

Onsdag 9. maj 2007
DR nedlægger 93 stillinger i første del af sparerunde
I første del af DRs sparerunde er der onsdag afviklet 93 stillinger. De 91 af stillingsnedlæggelserne sker i generaldirektørens område, som omfatter DR Teknologi og Service, DR HR, Direktionssekretariatet, DR Jura og DR Kommunikation. I de fem stabe under generaldirektøren var der før sparerunden 559 medarbejdere ansat. Læs mere

Onsdag 9. maj 2007
DR efterlyser politisk udmelding
På DRs bestyrelsesmøde tirsdag blev den seneste tids politiske udmeldinger om public service-kontrakten drøftet. De nye meldinger blev positivt modtaget, men der var også enighed i bestyrelsen om, at der tegner sig et fragmenteret og uklart billede af, hvad der eventuelt kan blive politisk virkelighed. Læs mere

Onsdag 9. maj 2007
Dansk Folkeparti får ny medieordfører
Dansk Folkepartis hidtige mediepolitiske ordfører Louise Frevert meldte sig i går ud af partiet. Ny medieordfører bliver Poul Nødgaard - dog kun frem til DF's sommermøde, hvor der iflg. Berlingske Business tages stilling til en række ordførerskaber. (SHN)
[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -