Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


DR markerer radioens 100 års dag
Mandag 7. maj 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Det er 100 år siden de første radiobølger blev sendt ud i æteren i Danmark fra Lyngby. I den anledning sender kulturmagasinet P2 Plus på DR P2 hele ugen igennem - fra og med i dag - klip fra radioarkiverne, der gik over i historien.
Lyngby, 9. maj 1907. Måneders eksperimenter bar endelig frugt. Dansk-amerikaneren Peter L. Jensen - opfinderen af højttaleren - og hans kompagnon Forspand-Jensen sendte, som de første på dansk jord, radiobølger ud i æteren. Dermed lagde de to pionerer grundstenen til Statsradiofonien og DR, som startede sine egentlige udsendelser i 1925, fortæller DR i en pressemeddelelse.

Kulturmagasinet P2 Plus markerer 100-året for de danske radiobølger ved at sende historiske klip fra arkivet. Fra Hindenburgkatastrofen i 1937 og frihedsbudskabet i 1945, til den første P3-udsendelse og Nørrebro-urolighederne i 18. maj 1993.

Fejringen indledes i dag mandag kl. 14.00 med et tema om radiomediets historie og en diskussion om, hvordan formatet kommer til at udvikle sig i fremtiden. Programmet byder også på et genhør med den udsendelse, der markerede de danske radiobølgers 50 års jubilæum. En udsendelse, hvor ophavsmændene Peter L. Jensen og Forspand-Jensen fortæller.

Af andre historiske radioøjeblikke, der kommer til at optræde i P2 Plus i ugens løb kan nævnes:
- Radiospillet: 'Klodernes Kamp'.
- Gunnar Nu’s reportage fra OL i London 1948 (Danmarks mest succesfulde OL til dato).
- Ungarnsindsamlingen i 1956.
- Kaptajn Carlsens heltedåd på skibet Enterprise i 1952.
- Radio Rita.
- Niels Chr. Langs reportage fra Nørrebro, hvor han bliver holdt fanget i en bank på Nørrebro i selskab med Pia Kjærsgaard.
- Lars von Triers tissepause midt i en direkte udsendelse med Kjeld Koplev.
Og mange andre...

I anledning af det runde jubilæum sætter P2 Plus en DAB-radio på højkant i en jubilæumsquiz. Hver dag kan du høre en af de kendte DR-stemmer i løbet af programmet. Gætter man alle fem stemmer rigtigt, deltager man i lodtrækningen om en DAB-radio.

Man kan læse mere på dr.dk/p2plus

P2 Plus sendes på P2 alle hverdage kl. 12.30-16.00, og genudsendes på DAB-radiokanalen DR P2 PLUS tirsdag til lørdag kl. 6.30-9.00.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -