Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


UK: Det er ikke rigtigt, at FM-båndet
lukkes i 2015

Tirsdag 23. juni 2009
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DRs mediedirektør Lars Grarup talte usandt, da han i P1-programmet 'P1 Debat' fredag i sidste uge, tre gange gentog, at det er besluttet at FM-båndet i England skal lukkes i 2015.
I de forgangne dage er der på nettet og i forskellige andre medier mange gange blevet skrevet og sagt, at FM-båndet i Storbritannien lukkes i 2015 og at man i stedet går over til DAB.

I Danmark har Lars Grarup også bragt dette til torvs. Det skete i 'P1 Debat' fredag den 19. juni, hvor det lykkedes Grarup ikke færre end tre gange at udtale, at beslutningen om at England lukker ned for FM-båndet i 2015 er taget.

Men det er ikke rigtigt. Radionyt.com skrev allerede tirsdag den 16. juni om, hvad der er sket i Storbritannien: http://www.radionyt.dk/artikel/default.asp?id=16037

Der er altså alene tale om et forslag, og ikke en vedtagelse.

Det anerkendte fagblad, Radio Week, skriver nu, at en række forhold skal være på plads, for at der kan blive tale om at de landsdækkende FM-stationer skal skifte til DAB i 2015:

- Alle nye bilradioer, der sælges i UK skal fra 2013 kunne modtage Eureka 147 platformene, altså også DAB.

- Det er en forudsætning, at DAB-radiolytningen skal op på en andel af 50 pct. af den samlede radiolytning i UK.

- Det er også en forudsætning af DAB-dækningen skal op på min. 90 pct. af Storbritanniens befolkning - og at der skal være dækning på alle større veje.

Dermed er 2015 bare en løs estimering af, at de ovenfor nævnte krav kan opfyldes i 2013.

Og på trods af alle sensationsoverskrifterne, så vil de analoge programmer på FM-båndet ikke forsvinde efter 'en overgang fra FM til DAB,' skriver Radio World videre. Faktisk vil man på FM-båndet efter 'overgangen' sikkert kunne høre flere stationer og ikke færre.

Når BBC og de landsdækkende kommercielle stationer forsvinder fra FM-båndet vil der nemlig blive tildelt sendetid her til lokale radiostationer.


Dokumentation:

Sådan sagde DRs mediedirektør Lars Grarup i P1 Debat fredag den 19. juni 2009:

"Når man kigger rundt omkring i resten af Vesteuropa, så må man sige, at så er DAB kommet for at blive. Digital Britain annoncerede i går, at de lukker ned for FM-båndet i 2015. En beslutning som de danske politikere mangler af tage. Og det betyder, at al FM-radio skal gå over på digital radio i 2015. I Frankrig har de 2013. I Tyskland begynder de udrulningen i 2010. Det kører i Sverige. Det kører i Norge."

"Men man har taget beslutningen! (om at lukke FM-båndet i 2015. /red.). I England har man taget beslutningen! I Frankrig har man taget beslutningen! I Tyskland har man taget beslutningen! I Norge har man taget beslutningen! I Sverige har man taget beslutningen!"

"Når politikerne nu har taget den her beslutning om at sige, at nu er DAB fremtiden, så ville jeg ønske at politikerne også havde mod til at sige, hvornår lukker vi så for FM-båndet, sådan som man har gjort det i England."



Fakta:

Fakta er, at intet land endnu har sat en dato eller årstal på, hvornår man vil "lukke for FM-båndet". Det har hverken UK, Frankrig, Tyskland, Norge eller Sverige.
http://www.radionyt.dk/artikel/default.asp?id=15814
http://www.radionyt.dk/artikel/default.asp?id=15861
http://www.radionyt.dk/artikel/default.asp?id=15830

Fakta er også, at de fleste af vores nabolande har fravalgt DAB og i stedet valgt DAB+. De tre eneste lande i verden, der holder fast ved DAB er UK, Norge og Danmark.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -